Må du kramme dit kæledyr?

Må du kramme dit kæledyr?

COVID-19/coronavirus har ramt Danmark. Hvordan skal du og dit kæledyr forholde jer, hvis du bliver konstateret smittet? Den Danske Dyrlægeforening giver nogle retningslinjer.

Nu hvor coronavirusset påvirker alles dagligdag og sundhedsmyndighederne har udstukket retningslinjer for vores færden, opstår der mange forskellige scenarier, hvor vi skal hjælpe hinanden til at komme bedst muligt gennem pandemien.

Risiko for smitte?

Mange har kæledyr og nyder den daglige kontakt og glæden ved at være sammen med dem, populært kaldet kæledyrseffekten. Men hvordan skal du egentlig forholde dig, hvis du har kæledyr? – hvad med risiko for smitte?

Den Danske Dyrlægeforening oplyser på foreningens hjemmeside, at:

  • Der er ingen beviser for, at kæledyr, herunder hunde eller katte, kan blive inficeret med eller sprede coronavirus, COVID-19. Er du rask, og har du kæledyr gælder der derfor ingen særlige forholdsregler
  • Hvis du er smittet med coronavirus skal du begrænse kontakten med kæledyr og andre dyr, ligesom du skal begrænse kontakten med andre mennesker
    Dyrlægeforeningen udstikker denne retningslinje indtil vi ved mere om sygdommen
  • Mens du er syg, er det en god idé at bede an anden passe dit kæledyr
  • Mens du er syg, skal du undlade at klappe kramme og ‘kysse’ dit kæledyr. Hvis du skal have kontakt med dit kæledyr, er det vigtigt, du bruger almindelig god håndhygiejne og spritter af før og efter kontakten, og at du bærer mundbind, når du er i kontakt med kæledyret
  • Mens du er syg, og du har brug for akut dyrlægehjælp til dit kæledyr, skal du lade en rask person uden for dit hjem tage dit kæledyr til dyrlægen. Du skal sørge for at give personen en fuldmagt til det

Har du ydeligere spørgsmål om, hvordan du og dit kæledyr skal forholde sig, kan Fødevarestyrelsen være behjælpelig med at svare.

Du kan også holde dig opdateret om COVID-19 og tilhørende retningslinjer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Kilde: Den Danske Dyrlægeforening.

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.