
Adoptér en hund
Adoptér en hund og gør en forskel
Alle fortjener en familie og et kærligt hjem. På vores internat i Tranbjerg J ved Aarhus kan du adoptere en hund og give den et nyt liv.
- ejeren skal flytte til en ny bolig og ikke må have hund der
- ejeren føler, at hundens behov ikke kan opfyldes i den nye bolig
- ejerens dagligdag har måske ændret sig så meget, at hunden ikke kan blive aktiveret så meget, som den har behov for.
Så er det bedre at træffe den svære beslutning at aflevere den på et internat, så den kan blive adopteret til et nyt godt hjem.
Når hunden ankommer til vores internat bliver den tjekket af en dyrlæge, og vi vurderer dens adfærd. Ved at vurdere hundens adfærd kan vi finde ud af, om hunden kan trives godt sammen med andre kæledyr og med børn – og om den er klar til adoption nu eller senere. Nogle hunde har brug for, at vi arbejder med den, for at den bliver klar til en ny kærlig familie.
For eksempel har nogle af hundene været meget igennem og føler sig utrygge og nervøse. Det kræver tid og tålmodighed både fra hundens og vores side at rette op på dette. Men det er vores passion at hjælpe – og vi er glade for, at du, som er interesseret i at adoptere en internatshund i nød, vil være med. Adoptér en hund og gør en forskel.
Inden du adopterer en hund fra vores internat
Er du interesseret i at adoptere en internatshund? Dette bør du vide, før du overvejer at adoptere fra vores internat.
Vi har desværre heller ikke adoptionsventelister. Alle vores adoptionsklare hunde kan findes i sektionen ovenfor.
Det er også vigtigt, at du og din familie gør jer nogle vigtige overvejelser, inden I adopterer en hund. På den måde er chancen størst for, at I får et godt liv sammen. Vi hjælper jer på vej: Adoptér en hund – vigtige overvejelser.
Den gode start i nyt hjem
Hvordan sikrer du dig den bedste start på livet sammen med din nye hund? Vi hjælper jer på vej!
Alle vores hunde får kvalitetsfoder fra danske Essential Foods, mens de bor på internatet.
Det er vigtigt i hvert fald den første tid, at du giver din hund det samme foder, som den har fået på internatet. På den måde mindsker du stress hos hunden, der har mange ting at vænne sig til sammen med dig og din familie.
Hvordan giver du din hund en god start i din familie? – få gode råd: Hundens første tid i hjemmet.
Læs også vores pasningsvejledning helt gratis: Pasningsvejledning for din hund.
Adoptér en hund – pris
Hvad koster det at adoptere en hund fra vores internat?
Alle vores hunde registreres i: Dansk Hunderegister.
Kun med din støtte er vores arbejde muligt
Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.