Hilsen fra Bosco

Af Laerke - 19. Aug 2020

Bosco stortrives i sit nye hjem

Her er en sød lille hilsen fra Boscos nye familie: 

Hej allesammen i Århus

Her en lille update på Bosco. Vi takker alle i familien for denne skønne sorte juvel.

Han passer perfekt i familien, og er begyndt at folde hele hans vidunderlige personlighed ud til stor morskab for os alle.

Vores sko forsvinder lige så stille og bliver sat pænt ude på græsplænen til afhentning, som selvfølgelig inkluderer leg.

Vi har oplevet vandhunden, og så har han fået en ny legekammerat, naboens schæferhvalp Luka, som indimellem får et stor ’vov’, når den ikke opfører sig ordentlig, men de elsker at gå ture sammen.

Mange tak til jer alle og stort vov fra Bosco.

Hilsen fra Bosco

Opdatering 

Hej allesamen

Her en lille Up-date på vores vidunderlige dejlige Bosco.

Bosco er en perle, han har i den grad gjort Ulfborg Kirkebyvej 18 til hans hjem, og giver højlydt udtryk for det indtil flere gange om dagen, dog helst med et tøjdyr i munden, så skræmmeværdien falder betragtelig.

Han elsker når hele familien tager på gårtur ned på hans yndlingsmark og der kan kastes bold og hentes bolde, og så bliver der også trænet lidt lydighed, dette tager han i stiv pote, da der måske falder en lille godbid ud af mors lomme hvis han gør det godt.

Vi har dog lige haft en lille forskrækkelse, idet den lille stakkel har haft meget ondt i hans store mave, og derfor tilbragt en nat på Holstebro Dyrehospital (som er helt fantastiske).

Bosco er nu kommet hjem med antibiotika og skånekost, og med strenge ordre om hvile og ingen leg og lange gåture.

Så er det jo godt at mor har hjemmekontor og kan nusse om den lille stakkel hele dagen.

Vi vil endnu engang have lov til at takke fordi vi blev valgt til at få denne fantastiske hund, og lover at holde jer opdateret en gang imellem

Med venlig hilsen

Dirk, Inge og Bosco

Kun med din støtte er vores arbejde muligt

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.