Hilsen fra Mimi

Af Anna - 08. Feb 2021

Mimi kunne ikke have ønsket sig en bedre familie

Her er en hilsen fra skønne Mimi:

Hej,

Som I nok husker, havde jeg en lidt svær start i mit nye hjem, da jeg var lidt stresset over endnu en flytning. Hen over julen lærte jeg dog mine forældre bedre at kende – og omvendt, hvilket betød, at jeg lige så langsomt faldt bedre til. Nu har jeg det rigtigt godt, og jeg får lov til at lege, gå ture, snuse efter godbidder, tygge tyggeben og nusse, som er alle de ting, jeg allerbedst kan lide.

I starten fik jeg lov til at sove oppe i sengen hver nat, men har nu lært, at det kun er noget, man får lov til et par gange om ugen. De andre nætter sover jeg i min kurv, hvor jeg også sover næsten hele natten, men jeg skal lige vågne 30 min. før, at vækkeuret ringer, for at drille mine forældre lidt. Men jeg ved, at de er meget stole af mig.

I starten var min familie lidt frustreret over, at jeg bed i alt, specielt dem. De fandt dog hurtigt ud af, at det var fordi, jeg var ved at tabe mine tænder. Efter lidt tid fandt jeg dog ud af, at det altså var sjovere at bide i legetøj og tyggeben, selvom jeg stadig nogle gange synes, at det er sjovt at bide i fars tæer, når jeg gerne vil have hans opmærksomhed og lege.

Det bedste ved at være kommet ind til byen, er alle de andre hunde, fugle og mennesker, som jeg får lov til at hilse på hver gang, at vi er ude og gå. Jeg elsker at hilse på alle jeg møder – både hunde og mennesker. I starten var jeg lidt usikker på de større hunde, men dem er jeg ikke så bange for mere. Fuglene vil jeg meget gerne hilse på, de er dog ikke så vilde med at hilse på mig, men det stopper mig ikke for at prøve. På vores gåture viser jeg ofte mine forældre, hvor god jeg er til at finde gratis mad, selvom jeg ikke helt tror, at de er så glade for det. De tager det nemlig altid fra mig med det samme. Jeg kan allerbedst lide at finde tyggegummi og harelort, da det så smager godt. Jeg når dog aldrig at spise tyggegummiet, men harelort har jeg da nået at få spist et par gange.

I skal se, hvor dygtig jeg er blevet. Jeg har lært alle mulige tricks såsom at dreje rundt, sidde som en kanin og give pote. Nogle gange når vi træner, er jeg ikke helt sikker på, hvad de ville have mig til at gøre, så jeg viser dem bare alle de tricks, jeg kan – også bliver de så glade. Jeg skal starte til hundetræning på tirsdag, så det er jeg så spændt på. Håber bare, at der er andre hunde, som jeg kan hilse på og lege med!

Nogle gange kører vi i bil, men jeg er dog ikke helt solgt på at køre i bil endnu. Det går dog, da jeg ved, at jeg enten skal i skoven eller hjem og besøge mors forældre, som forkæler mig mere end mor og far. De har også en enkelt gang kørt mig til dyrlægen, da jeg haltede på den ene bagpote. Her fandt vi ud af, at jeg havde ondt i poterne grundet alt det salt. Det betyder, at jeg nu skal gå med sko udenfor, indtil poterne er blevet lidt bedre, og jeg kan nøje med potevoks. Jeg var ikke vild med det i starten, men til sidst fandt mine forældre nogle sko, som jeg godt kunne lide at have på, og mine poter gør heldigvis ikke ondt mere.

Jeg håber, at I stadig har det godt, og jeg siger mange gange tak – for jeg kunne ikke have ønske mig en bedre familie. Er sikker på, at mine forældre har vedhæftet et par billeder og videoer, så I kan se, hvor godt jeg har det, og hvor stor jeg er blevet (min kampvægt er nu ti kilo, så mor og far siger, at jeg er tung at løfte ned af trapperne fra første sal). Har også fortalt dem, at når vi en gang er tæt på Aarhus, skal vi tage et smut forbi og hilse.

Med venlig hilsen

Mimi

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.