Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.
Hilsen fra Nomi
Nomi fik nyt hjem – og nyt job
Her er en lille hilsen fra Nomis nye familie:
Nomi har det rigtig godt og er idag fuldgyldigt medlem af firmaet som rottehund og jeg kan love jer for at hun er dygtig! Hun har hjulpet mig igennem mange sager, hvor hvis ikke jeg havde hende, havde været umulige at løse. Nomi og min søn er samtidig også blevet bedste venner. Tak fordi jeg måtte adoptere hende, hun er den bedste makker jeg overhovedet kunne få.