Hilsen fra Aslan

Af Laerke - 20. May 2020

Aslan stjal alle hjerter internatet, alligevel tog det noget tid at finde det helt rigtige hjem til ham.

Det var måske fordi han ventede på at møde den helt rigtige ejer. Det lykkedes heldigvis, og vi har fået en dejlig hilsen fra det nye makkerpar.

 

Det går godt med Aslan! Jeg nyder hans selskab og kærlighed, og vi har nogle gode ture. Vores bånd bliver stærkere for hver dag. Jeg arbejder overvejende med kontrabetingning. Han er meget lærevillig og udvikler sig hele tiden. Han går noget bedre i snor – trækker stadig til tider, men ikke så meget som tidligere. Og han kommer altid på plads og lignende, når jeg beder ham om det. Han kan nu passere både får og køer uden at sige noget. Cykler og hunde arbejder vi på. Han har en enkelt gang hilst snude mod snude med to hunde.

 

Nogle dage er bedre end andre, men sådan er det jo. Han er stadig ny til livet herhjemme. Vi arbejder derfor også stadig på at være alene hjemme

Han er en lille tyv – stjæler mit tøj og sover med det, når jeg ikke er der. Værre gik det med en dørstopper og marsvinenes børste, som han har splittet. Sådan lærer vi jo alle noget.

Vi er tilmeldt en bootcamp her til juni, som omhandler reaktive hunde og hvordan vi lærer dem at omgås hinanden. Herude bor desuden en tysk kvinde, som har en 13-årig Gordon Setter. Hun genkendte med det samme den tyske ruhårede i ham, da hun er opvokset med racen. Samtidig er hun bekendt med hunde med dårlig selvtillid, da hendes egen hund har været samme tur igennem. Hun har tilbudt, at vi engang kan tage dem ned på marken, hvor der kan være flere meters afstand mellem dem, så han langsomt kan føle sig tryg omkring andre hunde. Det er et tilbud, jeg er meget glad for. Hunden er desuden en tæve, og da hun i dag stod og gøede ude i haven ca. ti meter fra os, gik han pænt videre.

I dag og i morgen har jeg fri, så vi har været ude på nogle gode gåture i dag, i alt ni km. Og jeg kan fortælle, at det faktisk ér muligt at gå ham træt!

 

 

Kun med din støtte er vores arbejde muligt

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.