Hilsen fra Timon og Nala (Nu Preben og Ninja)

Af Laerke - 15. Jun 2020

Preben og Ninja nyder deres nye tilværelse

Her er en lille hilsen fra de to skønne katte og deres ejere:

Vi fik disse to skønne katte med hjem i januar (de var en fødselsdagsgave til mig, da vi lige havde mistet vores daværende kat).

Hos os er de inde-/ udekatte – og det nyder de til fulde.

Preben er den mest sociale kat, som gerne underholder kunderne i vores købmandsbutik (butikken hører til de 4 haveforeninger, hvor vi bor pt.). Alle elsker ham.

Vi fik at vide, at han var en rolig kat, som sov det meste af dagen 😉 HA! Han galoperer rundt og snakker hele tiden – også gerne kl 5 om natten, hvis den RIGTIGE kattemad er spist op. Og bliver han ikke hørt, kan han tromme meget højt med sine kæmpepoter på døren.

Ninja tager (trods sin størrelse på knap 3 kg.) både mus, rotteunger og fugle. Hun er en følsom pige, som gerne sover tæt på os. Og så har hun simpelthen den blødeste silkepels og det sødeste miav.

 

Det er jordens skønneste katte!! Tak for dem – og tak for jeres arbejde!!

 

 

Kun med din støtte er vores arbejde muligt

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.