Hilsen fra Wulfy

Af Laerke - 23. Apr 2020

Wulfy den blide kæmpe fandt drømmehjemmet (med drømmesofaen)

Her er en lille hilsen fra Wulfys nye familie: 

 

Tusinde tak for, at vi måtte adoptere den skønneste Wulfy. Han er den blideste, mest tillidsfulde, nysgerrige og glade dreng vi kunne tænke os. Vi er så glade for ham, og han opfører sig så godt. Han fører modigt an når vi går nye steder, er ligeglad med raketter, andre hunde og biler der dytter.

Sofaen indtog han med det samme vi kom hjem, og han sover helst med alle 4 stænger lige i vejret. Han er meget lærenem, og har tilmed lært at holde afstand når vi spiser, om det er i sofaen eller ved spisebordet. Første nat var han urolig, vil ikke sove på gulvet i soveværelset, og da han endelig lå i sengen, faldt han ned. Lille klovn. Han kom da hurtigt op igen, fandt ro, og vi fik alle sovet.

 

Kun med din støtte er vores arbejde muligt

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.