
Adoptér en kat
Adoptér en kat fra vores dyreinternat
Vi formidler ikke katte efter ’først til mølle princippet’. Lige så vel som du og din familie kan falde fuldstændig for en af kattene på dyreinternatet, så skal katten også falde for dig. Derfor forbeholder vi os retten til at vælge på kattens vegne.
Nogle af kæledyrene der kommer på internatet er i en sølle forfatning og kræver megen dyrlægebehandling og pleje af vores dygtige og omsorgsfulde personale. Når katten er klar både fysisk og mentalt, så finder vi et godt og kærligt hjem til den.
Find din nye bedste ven
Inden du adoptere en kat
På internatet i Tranbjerg ved Aarhus kan du adoptere en kat og give den et nyt kærlige hjem.
Vi modtager ofte katte, af den årsag, at ejeren ikke er i stand til at have dem længere, for eksempel fordi ejeren skal flytte til en ny bolig og ikke må have katten længere. Måske ændrer ejerens dagligdag sig så meget, at katten ikke kan få den opmærksomhed og pleje den behov for.
Så er det bedre at træffe den svære beslutning at aflevere den på et internat, så den kan blive adopteret til et nyt godt hjem. Gør en forskel for katte i nød: Adoptér en kat fra vores internat.
Når vi modtager katten på internatet bliver den tjekket af en dyrlæge og adfærdsvurderet af vores fagpersonale. Ved at vurdere kattens adfærd kan vi finde ud af, om den er egnet til at komme ud i en ny familie, og hvordan vi skal arbejde med katten, for at den bliver klar til at blive adopteret af en ny kærlig familie. Nogle af kattene har været meget igennem og føler sig utrygge og nervøse. Det kræver tid og tålmodighed både fra kattens og vores side at rette op på. Vi finder også ud af om katten trives godt med andre kæledyr og med børn.
Det er også vigtigt at du og din familie gør jer nogle vigtige overvejelser, inden I anskaffer jer en kat. Vi har derfor sammensat en hjælpsom liste til dig der ønsker at adopterer en kat fra vores internat:
Adoptér en kat – den gode start i nyt hjem
Når du kommer og adopterer din kat og tager den med hjem, har du mulighed for at købe madskåle, legetøj og foder med fra vores butik på internatet. Alle vores katte får kvalitets foder, mens de bor på internatet, og det er vigtigt i hvert fald den første tid, at du giver din kat det samme foder, som den har fået på internatet. På den måde mindsker du stress hos katten, der jo har mange ting at vænne sig til sammen med dig og din familie.
Hvordan du får din kat til at falde godt til i sit nye hjem, kan du få gode råd om, læs:
Adoptét en kat – pris
Alle vores katte er sundhedsefterset af en dyrlæge, adfærdsvurderet, orme- og loppebehandlet, neutraliseret, ørertatoveret, registreret og givet første del af vaccine: kr. 1.200,-
Kun med din støtte er vores arbejde muligt
Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.