Hilsen fra Bastian

Af Anna - 15. Feb 2021

Hyggetrolden Bastian (nu Felix) har fået fundet et kærligt hjem og en bedsteven

Her er en lille fastelavnshilsen fra Felixs familie:

Hej The Voice of Pets,

En lille fastelavns hilsen fra vores lille bandit.

Det er nu 1 måned siden, at vi hentede Bastian hos jer (hos os hedder han nu Felix). Det har været den bedste måned for både to- og firbenede. Vi fik jo Felix primært for at give Marvin en ny ven, efter vi mistede vores anden kat… Og de to dejlige misser har fundet melodien – de blev næsten venner fra dag 1, så det er helt fantastisk. De har så meget glæde af hinanden.

Felix er killing med stort K. Han er i alt og over alt og vil følge med i det hele – kaninerne får også et hyggebesøg. Og samtidig er han den mest kærlige og kælne kat. Han er en rigtig hyggetrold (både i sengen og i sofaen).

Håber I vil nyde billederne af vores skønne lille Felix fra hans første måned hos os. AF HJERTET TAK for vi fik lov at adoptere Bastian/Felix.

De kærligste hilsner fra Felixs familie

Kun med din støtte er vores arbejde muligt

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.