Hilsen fra Otto

Af Anna - 08. Feb 2021

Kære Otto blev hurtigt en del af sin nye familie

Otto og hans familie har delt en lille hilsen:

Hej The Voice of Pets!

Vi har nu haft Otto i 3 uger, så her kommer lige en lille hilsen fra ham.

Da vi første dag kørte hjem med ham, var vi indstillet på, at de første dage skulle gå i lidt stille tempo med ham. Men der blev vi overrasket, han indtog vores hus, som om der havde han da altid boet. Han fandt hurtigt en god plads i vores vindueskarm, spiste og drak, og brugte fint hans kattebakke.

Otto er også det største madøre, vi har mødt. Vi kan ikke nærme os hans skåle, uden han straks tror, at han skal have mad. Det kan også ske 5 min. efter, han har fået mad. Da Otto også snakker meget, tager vi tit en sludder for en sladder, om han altså har fået mad.

Vi vil gerne sige tak for jeres store arbejde med dyrene, og tak fordi I passede på vores Otto, indtil han kom hjem.

Han er allerede en stor del af vores lille familie.

Mvh.

Otto og familie

Kun med din støtte er vores arbejde muligt

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.