Hilsen fra Spencer

Af Anna - 08. Feb 2021

Spencer er blevet en ægte nussegøj

Her er en lille hilsen fra Spencer og hans familie:

Hej,

Nu har Spencer boet hos os én uge, og han er faldet rigtig godt til.

Den første dag lå han under sofaen i 8 timer, før han turde komme ud. De følgende dage gik han stille og roligt på opdagelse i hele huset, og er nu blevet helt tryg og hjemmevant.

Han er en ægte nussegøj, og kommer, når vi kalder. Han sover i vores senge, og elsker at sidde i vindueskarmen og kigge ud på fuglene. Han har også indtaget sofaen, og slænger sig på uldtæppet.

Vi er så glade for, at Spencer nu bor hos os, og vi glæder os til mange dejlige stunder med ham.

Mvh. Spencers familie

Kun med din støtte er vores arbejde muligt

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.