Hilsen fra Junior

Af Laerke - 29. Mar 2021

Skønneste Junior daser i sit nye drømmehjem

Her er en lille hilsen fra hans nye familie

Hej,

Vil lige give jer en lille briefing om, hvordan det går med Junior.

Den lange tur hjem fra Tranbjerg gik rigtigt godt. Han mjavede selvfølgelig lidt de første minutter af køreturen, sving, lyskryds og bump i vejen var noget dumt noget. Men da vi først kom ud på den store vej og det gik lige ud ad landevejen lå han og småsov, spandt og æltede med poterne, så dét var jo gode tegn.

Jeg sad med buret på skødet hele vejen… og han lagde sig som noget af det første med hovedet tæt på lågen og min mave, og fandt altså derved forbløffende meget ro. Jeg kunne lige nå hans hals og hage med pegefingeren… nus er godt!

Da vi kom hjem undersøgte han selvfølgelig hvert et hjørne af huset, men gik stille og roligt rundt med løftet hale og var meget opmærksom på vores stemmer og søgte hen til os. Han faldt bare helt til ro. Virkede meget tillidsfuld og spandt. Dejligt!!

Han er en utrolig dejlig kat. Meget skikkelig og omgængelig. Nem at få øjenkontakt med, og han kommer hen til os, når vi kalder ham til os. Han lægger sig helst tæt ved os, på gulvet ved vores fødder, når vi sidder og spiser osv. Han spiser og drikker helt efter bogen.

hilsen fra juniorIdag skulle han og min søn lige se hinanden an. Junior gik ovenpå lidt for at fundere lidt… han er god til at trække sig, når han har brug for “en pause”. Men lidt senere lagde han sig roligt på gulvet langs dén sofa min søn lå i. Bare tæt på. Og de fungerer fint sammen og alligevel fysisk lidt hver for sig. Dyr er jo bare fantastiske, hvad angår “fornemmelser”. Iaften så de på denne måde Disney juleshow sammen. Nå ja, Junior sov vist mest undervejs. Han er, som I sagde, mageligheden selv. Han nyder bare at ligge “og være til”!!

Han kigger drømmende ud ad terassedøren, og GLÆDER sig med garanti til at komme ud i dét paradis, der venter lige dérude. SÅ mjaves der… luk mig uuuuud, please! Men han er nem at aflede med nus og opmærksomhed. Så han må lige have lidt tålmodighed endnu.

Allerede iaftes virkede han hjemmevant, bedst af alt er det jo, at han er tryg ved os. Dog øver vi lidt at blive løftet… uhhh dét er grænseoverskridende. Han virker generelt meget forsigtig, men jeg tænker, at vi nok skal få noget selvsikkerhed proppet i ham.

Vi er vilde med ham, og virkelig glade for, at han måtte bo hos os.

Tusind tak til jer!!!

Kun med din støtte er vores arbejde muligt

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.