Hilsen fra Ella (Lille Blå)

Af Anne - 27. May 2020

Ella fik både nyt hjem – og nyt navn!

Hun hedder nu Lille Blå. Hendes nye familie har sendt os en lille hilsen:

Hej The Voice of Pets.

Lidt nyt fra Lille Blå (Ella), som nu har boet hos os i 1½ uges tid. Hun har virkelig forstået at indrette sig i sit nye hjem. De første par dage brugte hun lang tid på at snuse i alle kroge og hjørner, finde de bedste steder til middagsluren, de bedste steder at solbade og de bedste steder til bare at “bade”. Vi har købt en kurvehule til hende, den bruger hun som hendes private rum. Her trækker hun sig tilbage for at lade op og sove.

Hun er begyndt at tale mere og har forskellige lyde. Særligt lyden for “hvor er I henne? Jeg vil gerne lege” bliver brugt. Hun er MEGET legesyg. Hendes yndlingslegetøj er en fjer i en snor og et rødt kludetæppe. Hun synes det er vildt sjovt at komme ud i køkkenet og hilse på for så straks sætte i løb ind gennem stuen.

Vi kan godt mærke, at hun er en selvsikker og bestemt lille dame. Især når det gælder emner som må man gå på bordet? Efter at have givet sin mening til kende accepterer hun, og går ikke på bordet, i hvert fald ikke mens vi ser det.

At hun er en klog kat, er vi heller ikke i tvivl om. Hun er god til at regne ting ud, hvordan skubber jeg døren op eller hvordan får jeg godbidderne ud af kassen.

Tusind tak for Lille Blå, vi er enormt glade for hende, og bilder os ind, at det er gensidigt.

Mvh Jørn og Anne-Dorthe

 

Kun med din støtte er vores arbejde muligt

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.