Bevar vores dyreinternat i Aarhus

Bevar vores dyreinternat i Aarhus

Af Anne - 14. Oct 2020

Kender du The Voice of Pets? Vi har eksisteret siden 1948, men står nu til at lukke, hvis ikke vi får hjælp! 

Mange ved det måske ikke, men Aarhus og omegns dyreinternat ligger i Tingskoven, Tranbjerg J. Det har det gjort siden 1960’erne. I foreningens spæde start reddede vi herreløse hunde fra Aarhus’ gader på en enkelt motorcykel under navnet “Dyrenes Dags Lokalkomité i Århus”. I dag hedder vi The Voice of Pets og hjælper nu endnu flere kæledyr  – på flere måder!

Støt dyreinternatet i Aarhus

The Voice of Pets er et dyreinternat – og meget mere. Vi hjælper:

  • Kæledyr, som mangler et nyt hjem
  • Herreløse kæledyr, som lever et kummerligt liv på gaden
  • Misrøgtede kæledyr, som skal fjernes og gives en ny chance for et bedre liv
  • Psykisk sårbare, som har brug for en psykiatrisk servicehund
  • Nye kæledyrsejere som søger viden og hjælp
  • Kæledyr med sundhedsproblemer
  • Ledige eller sårbare unge, som mangler praktikpladser, aktivering eller frivilligt arbejde
  • Sørgende kæledyrsejere, som har brug for nogen at tale med
  • Tilskadekomne borgere der mangler nødpension til deres kæledyr
  • Specialklasser, der finder ro i samværet med kæledyr
  • Østjyllands kæledyrsejere, der har brug for politiske bannerfører

Vi er her for at hjælpe – og kæmper for at kunne blive ved med det!

Hjælp os med at bevare dit dyreinternat!

Antallet af herreløse og misrøgtede kæledyr har været stødt stigende over de sidste år. Vores modtagelse af store, private donationer som arv er samtidig drastisk faldet. Trods det, at vi udfører mange vigtige opgaver for borgerne i Aarhus og omegn, modtager vi heller ingen fast offentlig, kommunal eller statslige støtte. Det er på ingen måde holdbart.   

Vi har store ambitioner om et selvbærende internat, der gennem fast støtte fra det offentlige, virksomhedssponsorater og private dyreelskere kan tilbyde den stabilitet og den hjælp, som kæledyr og kæledyrsejere i nød har brug for. Men vi har brug for hjælp til først at overleve, for at kunne leve. Du gør en forskel! Giv din stemme til kæledyrene og hjælp os med at redde vores alles dyreinternat i Aarhus!

 

Støt os og vær med i konkurrencen om lækre præmier til din hund fra Essential Foods og Orbiloc!

 

I anledningen af vores hundemarch i Aarhus midtby i efterårsferien 2020, kan du deltage i vores konkurrence om lækkerier sponsoreret af Essential Foods og Orbiloc!

Vi udlodder tre vindere til vores tre skønne præmier:

  • 2x speciallavet VIP doggie bags med “delights” fra Essential Foods
  • 1x flot lygte fra Orbiloc

Sådan deltager du: Støt os med et valgfrit beløb på MobilePay 438 317 – og svar på spørgsmålet: Hvad er The Voice of Pets?

 

 

Konkurrencen løber til tirsdag klokken 12:00.

Vinderne bliver udtrukket og kontaktet på e-mail i løbet af uge 43!

 

The Voice of Pets er en sammenlægning af Dansk Dyreværn Århus og Trinitas. Vi har eksisteret siden 1948 og er lokaliseret på vores internat i Tingskoven, Tranbjerg J, hvor vi hver dag hjælper masser af kæledyr og mennesker til et bedre liv.

Og måske du kender vores protektor? Det er nemlig Dennis Knudsen, som elsker kæledyr – især hans skønne hund, Lady.

Læs mere om os, vores historie og vores arbejde.

 

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.