Bliv adoptionsven

Bliv adoptionsven

Når et kæledyr bliver adopteret fra vores internat, får kæledyrets nye familie besøg af en repræsentant fra dyreinternatet indenfor et år efter adoptionen. Og det kan måske være dig?

Vi vil gerne besøge så mange af de adopterede kæledyr og deres nye familier som muligt. På et besøg har den nye familie mulighed for at få lidt rådgivning om eventuelle problemstillinger, som er opstået i forbindelse med kæledyrets indtræden i familien, og du får mulighed for at observere, hvordan kæledyret har det sammen med sin familie.

Hvad kræver det af dig for at blive adoptionsven?

  • Du har interesse for og kendskab til hunde, katte, kaniner og andre smådyr

    • Vi formidler kun kaniner til et liv som hel- eller delvis frikanin. Det er derfor en fordel, hvis du kender til frikanin-konceptet
  • Du kan tale med mennesker, lytte, være venlig, fornuftig og imødekommende

  • Du har lyst til at hjælpe nogle af de mange kæledyr, som har fået nye hjem

Hvad får du ud af det?

  • Du kommer til at møde en masse rare mennesker og får dermed en masse gode oplevelser.

  • Der er mange i familien, der glæder sig til dit besøg

  • Du får hilst på mange dejlige hunde, katte og kaniner og vil glæde dig over, dyrenes nye liv

  • Du får mulighed for at aktivt at gøre en forskel for kæledyr og deres familier 

Hvordan foregår det?

  • Du vælger et geografisk område, som du har lyst til at være besøger i

  • Du får med jævne mellemrum nogle rapporter fra os over kæledyr i det geografiske område, du er besøger i

  • Du planlægger selv besøgene og returnerer de udfyldte rapporter til os

  • Besøger du et hjem, hvor forholdene ikke er, som de skal være, skal du kontakte vores Nødhjælp – det sker heldigvis sjældent 

  • Nogle gange om året holder vi møde for alle adoptionsvenner. Her kan du møde andre adoptionsvenner og udveksle erfaringer og oplevelser, stille spørgsmål mm. Desuden vil vores dyrefaglige personale bidrage til kompetenceudvikling gennem oplæg

  • Du kan altid kontakte os eller en anden besøger, hvis du skulle få brug for det

Føler du, at det er en aktivitet, du kunne have lyst til, så udfyld nedenstående formular og send din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål om at blive adoptionsven, er du velkommen til at kontakte Louise, som er frivillig koordinator. Louise er på kontoret to dage om ugen, og svarer på din mail, når hun er på kontoret: Kontakt

 

Bliv adoptionsven

Hvilke dyr vil du besøge?*






Ønsker du kilometergodtgørelse? Godtgørelse efter statens takster i 2019 er 3,56 kroner per kilometer*



Vil du have en mentor?



* Skal udfyldes, tak.

Læs også

Livet som frivillig

Vi er dybt taknemmelige for alle de fantastiske mennesker, som frivilligt hjælper os i vores arbejde med at sikre, at kæledyr har det godt sammen med deres mennesker. Her har du muligheden for at høre mere om nogen af mange ildsjæle, som vi har fornøjelsen af at arbejde sammen med hver dag.

En formiddag fyldt ud

Da Jette blev pensionist, skulle hun finde ud af, hvad hun skulle bruge sin tid på. Der gik ikke lang tid, før hun kom til at...

Kaniner giver indhold i Jespers hverdag

To gange om ugen får vores kaniner fint besøg af Jesper. Som frivillig hos The Voice of Pets, giver det Jesper indhold i hverdagen at...

Kun med din støtte er vores arbejde muligt

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Din arv gør en forskel

De fleste mennesker testamentere hele deres arv til familien. Men hvis du også vil støtte os, kan du overveje at gøre brug af 30%-løsningen. Løsningen er ikke for alle, og de der typisk gør brug af den, er enlige og par uden børn. 

Læs mere

FAQ: Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål, vi bliver stillet overfor.

Læs mere