Efterlysning

Efterlysning

Hvis din hund er forsvundet

Hvis din hund er forsvundet, skal du ringe 114 og melde den savnet hos politiet. Det er en god idé at efterlyse din hund på efterlysningsgrupper såsom Efterlysning og fremlysning af dyr i Østjylland samt hvis i har en lokal Facebookgruppe. Derudover kan du også hænge efterlysningsplakater op på træer, lygtepæle, i supermarkeder, i din nærbutik m.v. (steder, hvor opslaget ses af mange mennesker) og omdel den til områdets husstande.

Hvis din kanin er forsvundet

Hvis din kanin er forsvundet, skal du først og fremmest grundigt undersøge haven. Det er en god idé at efterlyse din kanin på efterlysningsgrupper såsom Efterlysning og fremlysning af dyr i Østjylland samt hvis i har en lokal Facebookgruppe. Derudover kan du også hænge efterlysningsplakater op på træer, lygtepæle, i supermarkeder, på skoler, i din nærbutik m.v. (steder, hvor opslaget ses af mange mennesker) og omdel den til områdets husstande. Hold gerne øje med hjemmesiderne til landets internater under fremlysning. Hvis I, eller andre, finder jeres kanin, skal der gerne være flere til at indfange den, da kaniner er som oftest hurtigt vil løbe væk.

Hvis din kat er forsvundet 

Hvis din kat er ørertatoveret eller chippet, er der en god mulighed for, at du får din kat igen. For hvem der end finder den kan kontakte de to katteregistre i Danmark, og på den måde finde frem til dig, som ejer af katten. Det samme gør vi, hvis katten bliver indleveret hos os.

Hvis din kat er forsvundet, kan du gøre følgende:

  • Hvis katten er chip- eller øremærket, så ring til et af de to katteregistre (afhængigt af, hvor katten er registreret) og efterlys den, så de ved, du savner den. Husk at have kattens registreringsnummer parat. Hvis du flytter eller skifter telefonnummer, skal du selv sørge for, at oplysningerne i registret er korrekte.

  • Hæng efterlysningsplakater op på træer, lygtepæle, i supermarkeder, i din nærbutik m.v. (steder, hvor opslaget ses af mange mennesker) og omdel den til områdets husstande.

  • Hvis du er på Facebook, er der mange grupper, hvor du kan efterlyse katten. Eksempelvis Efterlysning og fremlysning af dyr i Østjylland

  • Kald på katten. Ofte er det en fordel at kalde på katten sent om aftenen, hvor trafikstøj og menneskelyde er aftaget. Så tør din kat bedre komme frem fra sit eventuelle skjul. Tag eventuelt en dåse med tørfoder i hånden til at rasle med. Hvis din kat kender lyden, vil den muligvis komme, når du kalder på den.

  • Sæt eventuelt kattens kattebakke ud foran huset, inklusiv grus og gerne med efterladenskaber. Spred eventuelt noget af gruset fra bakken lidt længere væk fra huset. Så har katten en chance for at kunne lugte sig hjem.

  • Brug al din opfindsomhed og fantasi – jo mere du gør, jo større er chancen for at få din kat tilbage.

  • Ring rundt – for eksempel til det lokale politi og Falck samt dyrlægerne i området, og bed dem notere, at du savner din kat. Kontakt også de mest nærliggende internater, og bed dem holde øje med, om katten skulle blive indleveret hos dem.

  • Spørg børnene i området – de kan være gode hjælpere og iagttagere. Her vil en beskeden dusør ofte blive værdsat.

Husk at afmelde efterlysningen, når katten forhåbentlig vender hjem - både hos registret og hvor den ellers har været efterlyst.

Skulle du ende i den triste situation, at katten er gået bort, skal du også sørge for at afmelde den i katteregistret.

Læs også

Fremlysning af kæledyr

Hunkat fra Silkeborg Køn: HunkatAlder: UngRace: HuskatInternatet har den 22/02/20 fået denne kat ind fra Skellerupvej i Silkeborg.Modtager vi ingen henvendelser fra ejer senest den...

Vildkatte

Vi har gennem årene fået stor ekspertise i at indfange vildkatte. Ekspertisen stiller vi, mod betaling, til rådighed for borgerne.

Nødhjælp til kæledyr

Dyreværnskonsulentens arbejde tager blandt andet udgangspunkt i dyreværnsloven. I grove tilfælde bliver politiet involveret.

Kun med din støtte er vores arbejde muligt

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Din arv gør en forskel

De fleste mennesker testamentere hele deres arv til familien. Men hvis du også vil støtte os, kan du overveje at gøre brug af 30%-løsningen. Løsningen er ikke for alle, og de der typisk gør brug af den, er enlige og par uden børn. 

Læs mere

FAQ: Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål, vi bliver stillet overfor.

Læs mere