Hvad kræver det af dig?

Hvad kræver det af dig?

For at få en certificeret psykiatrisk servicehund er der flere ting, du skal opfylde.
Du skal:
  • Dokumentere, at du har en diagnosticeret vedvarende psykisk lidelse. Du skal fremvise dokumentation for din lidelse for eksempel fra din læge, psykiater eller sundhed.dk.
  • Have en hund, som er godkendt af Trinitas/The Voice of Pets. Har du ikke en hund selv, kan vi hjælpe dig i processen med at anskaffe dig en hund. Det er vigtigt, at I træner sammen. Træningen går derfor ikke i gang, før vi har fundet et godt match mellem dig og en hund.
  • Sammen med din hund bestå en offentlighedstest, også kaldet certificering. En bestået offentlighedstest svarer til et certificeringsbevis og kvalificerer dig og din hund til at få et psykiatrisk servicehundedækken til din hund, også kaldet en vest samt et certificeringsbevis- og ID-kort til dig, som ejer af hunden.
  • Have et fast medlemskab af Trinitas/The Voice of Pets, så vi sammen kan vedligeholde din hunds certificering. Din hund skal re-certificeres hvert andet år.
  • Være over 18 år. Vi certificerer ikke hunde til personer under 18 år, men vi hjælper dig gerne med at finde en hund, der matcher dig. I er velkomne til at bruge vores trænernetværk, men hunden kan ikke blive certificeret og derfor heller ikke bære servicehunde-vesten.
  • Selv stå for økonomien i at anskaffe dig en hund, dyrlægekonsultationer, forsikringer, foder, træning mm.

Træning tilknyttet psykolog

I træningsforløbet har vores trænere faglig indsigt i hunden, men lige så vigtigt er det, at træneren forstår, hvilke udfordringer du kan have med din diagnose. Derfor har vi i alle træningsforløb tilknyttet en psykolog, der kan bistå træneren, som med den faglige støtte kan agere hensigtsmæssigt i træningen.

Har du eller kender du en, der kunne have glæde af en psykiatrisk servicehund, er du velkommen til at:

Læs også

Hvad kræver det af hunden?

Hvis du har en hund og gerne vil have den certificeret som psykiatrisk servicehund, skal vi godkende den. Din hund skal være mindst 2 år...

Luna er til stede og tillidsskabende

Terapihunden Luna har netop bestået sin re-certificering med glans. Vi re-certificerer vores psykiatriske servicehunde og terapihunde hvert andet år for at sikre, at de lever op til vores krav og derved kan udføre deres arbejde og hjælpe bedst muligt.

Kommunale bevillinger til psykiatrisk servicehund

Kommunale bevillinger til psykiatrisk servicehund som hjælpemiddel En kommune kan med fordel bevilge en psykiatrisk servicehund til en borger. Kommunen kan vælge at give en...

Kun med din støtte er vores arbejde muligt

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Din arv gør en forskel

De fleste mennesker testamentere hele deres arv til familien. Men hvis du også vil støtte os, kan du overveje at gøre brug af 30%-løsningen. Løsningen er ikke for alle, og de der typisk gør brug af den, er enlige og par uden børn. 

Læs mere

FAQ: Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål, vi bliver stillet overfor.

Læs mere