Den rigtige kost gør underværker

Den rigtige kost gør underværker

Af Kirsten Haug
15. januar 2020

Kosten har stor betydning for dit dyrs fysiske og mentale sundhed. Men foderjunglen kan være svær at navigere i. For selvom foderet, ifølge pakken, indeholder alt det, dit dyr har brug for, så får dit dyr måske ikke opfyldt sine behov.

Får mit kæledyr det bedste foder? Det spørgsmål er der nok mange kæledyrsejere, der stiller sig selv, og det kan være rigtig svært at gennemskue. Men den rigtige ernæring er vigtig for, at dit dyr trives både fysisk og psykisk.

Fysisk og psykisk balance

Dorthe Pedersen, som er veterinær ernæringsterapeut på vores internat i Tranbjerg ved Aarhus, støder forholdsvis tit på dyr, som kan hjælpes ved at analysere foderet og dermed vurdere, om foderet egentlig giver dyret den rigtige ernæring. 

”Dyrs sundhed er meget afhængig af, at foderet har den rigtige sammensætning. Og det er både deres fysiske og psykiske sundhed, for fungerer deres krop ikke optimalt, opstår der en ubalance, som kan påvirke dyrets adfærd og trivsel,” påpeger Dorthe.

Valg af råvarer er afgørende

Det kan være en jungle at vælge det rigtige foder, hvis man ikke har den fornødne viden om ernæring og kvaliteten af de råvarer, som virksomhederne bruger til at sammensætte foderet.

Køber man fuldfoder til sit dyr, står der på pakken, at foderet indeholder de rette mængder af de næringsstoffer, som dyret har brug for. Som kæledyrsejer tror man, at alt så er i den skønneste orden. Men sådan er virkeligheden desværre ikke. Producentens valg af råvarer er her helt afgørende.

”Alt hunde- og kattefoder er ofte lavet på biprodukter fra fødevareproduktionen til mennesker. Man kan eksempelvis se, at hvis der er tilsat essentielle aminosyrer som methionen eller carnetin, så er proteinet i råvaren ofte af for dårlig kvalitet,” forklarer Dorthe.

Rådgivning om foder

Når Dorthe rådgiver om ernæring, tager hun udgangspunkt i dyret. 

”I min verden kan man ikke adskille det mentale og det fysiske. De to ting vil jeg aldrig skille ad. Derfor beder jeg altid kæledyrsejeren om at tage dyret med til konsultationen, for det er vigtigt for mig, at opleve dyret sammen med sin ejer. Det er også i den forbindelse, at jeg kan observere dyrets bevægelser, pels og adfærd, og på den måde finde den bedste løsning for dyret,” afslutter Dorthe. 

Ernæringsrådgivning - Kanin

Ernæringsrådgivning - Kat

Ernæringsrådgivning - Hund

Læs også

Lær dine børn at forstå hundens signaler

Hunde og børn forstår ikke automatisk hinanden. Det er derfor vigtigt, at både voksne og børn forstår hundens signaler, så hunden ikke får sine grænser overskredet. Det er enormt vigtigt at huske på, at selve ansvaret  for at have hund ligger hos de voksne.

Kæledyrs indvirkning på menneskers fysiske helbred

Kan det at have et kæledyr medvirke til at fremme din sundhed? Forskning bekræfter, at der er fysiologiske gevinster ved at have et kæledyr. For eksempel er risikoen for en række livsstilssygdomme nedsat, og kæledyr kan reducere stress.

Kaninen er et misforstået kæledyr

De fleste børn ønsker sig brændende et kæledyr. Ofte falder forældrenes valg på kaninen, da de måske tænker, at den kan stå i sit bur og passe sig selv. Det er dog på ingen måde et liv, som kaninen trives i.

Kun med din støtte er vores arbejde muligt

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Din arv gør en forskel

De fleste mennesker testamentere hele deres arv til familien. Men hvis du også vil støtte os, kan du overveje at gøre brug af 30%-løsningen. Løsningen er ikke for alle, og de der typisk gør brug af den, er enlige og par uden børn. 

Læs mere

FAQ: Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål, vi bliver stillet overfor.

Læs mere