Dyrene hjalp Troels ud af depression

Dyrene hjalp Troels ud af depression

Af Ida Korsløkke Bihl
15. januar 2020

26-årige Troels led af depression. Et praktikophold hos The Voice of Pets spillede en stor rolle i at blive rask.

Hvert år åbner vi op for praktikophold til mennesker, der på den ene eller den anden måde har det svært i livet. De kan være psykisk sårbare og lever med angst, depression eller skizofreni. En af de praktikanter er 26-årige Troels. I en længere periode havde han døjet med en depression, som gjorde det utroligt svært at få en dagligdag til at hænge sammen.

En følgesvend ud af depressionen

For mere end to år siden startede Troels i praktik hos os i samarbejde med Skanderborg Kommune. I starten var han stille og indelukket. Det var intimiderende at starte et nyt sted, og de mange nye indtryk virkede overvældende. Men med de faste rammer vi har på internatet, kunne Troels stille og roligt vænne sig til de daglige rutiner igen.

Arbejdet med dyrene hjalp Troels til at finde sin egen stemme. Han gik fra at gemme sig ved dyrene, til at få succesoplevelser ved at se de dyr han passede, trives. En af de dyr var den kinesiske hårløse hund Børge. Hele sit liv havde Børge levet en ret omtumlet tilværelse hos en ejer der var misbruger, så Børge kæmpede også selv med at komme på højkant igen.

”Det har givet mig utrolig meget selvværd og selvtillid, at kunne hjælpe dyr. Børge har været en fantastisk følgesvend ud af min depression,” fortæller Troels.

Pelsterapi giver lykke og velvære

Det er ikke kun dyrene, som får noget ud af en god omgang nus. Den fysiske kontakt, som vi kalder kæledyrseffekten eller pelseffekten, udløser kærlighedshormonet oxytocin, som giver følelsen af lykke og velvære. Det er med til at hjælpe kroppen tilbage i ligevægt. Især en krop, som i lang tid har været presset og stresset.

”Det fantastiske ved dyr er, at de ikke dømmer. De er ligeglade med, hvordan du ser ud, og hvilken diagnose du har med dig. De reagerer på venlighed og kontakt,” forklarer Troels.

I dag er Troels kommet ud på den anden side af depressionen. Han er ikke længere i praktik, men arbejder stadig på internatet som fastansat.

Det er det hele værd

Vi er stolte over at kunne hjælpe mennesker videre i livet. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med kommuner, jobcentre, kriminalforsorgen og skoler. Vi ser dem vokse, udvikle sig og finde deres helt egen stemme. Når de går ud ad døren med oprejst pande og mod på at forfølge deres drømme, er det det hele værd.

Læs også

Lær dine børn at forstå hundens signaler

Hunde og børn forstår ikke automatisk hinanden. Det er derfor vigtigt, at både voksne og børn forstår hundens signaler, så hunden ikke får sine grænser overskredet. Det er enormt vigtigt at huske på, at selve ansvaret  for at have hund ligger hos de voksne.

Kæledyrs indvirkning på menneskers fysiske helbred

Kan det at have et kæledyr medvirke til at fremme din sundhed? Forskning bekræfter, at der er fysiologiske gevinster ved at have et kæledyr. For eksempel er risikoen for en række livsstilssygdomme nedsat, og kæledyr kan reducere stress.

Kaninen er et misforstået kæledyr

De fleste børn ønsker sig brændende et kæledyr. Ofte falder forældrenes valg på kaninen, da de måske tænker, at den kan stå i sit bur og passe sig selv. Det er dog på ingen måde et liv, som kaninen trives i.

Kun med din støtte er vores arbejde muligt

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Din arv gør en forskel

De fleste mennesker testamentere hele deres arv til familien. Men hvis du også vil støtte os, kan du overveje at gøre brug af 30%-løsningen. Løsningen er ikke for alle, og de der typisk gør brug af den, er enlige og par uden børn. 

Læs mere

FAQ: Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål, vi bliver stillet overfor.

Læs mere