Må du kramme dit kæledyr?

Må du kramme dit kæledyr?

Af Kirsten Haug
12. marts 2020

COVID-19/coronavirus har ramt Danmark. Hvordan skal du og dit kæledyr forholde jer, hvis du bliver konstateret smittet? Den Danske Dyrlægeforening giver nogle retningslinjer.  

Nu hvor coronavirusset påvirker alles dagligdag og sundhedsmyndighederne har udstukket retningslinjer for vores færden, opstår der mange forskellige scenarier, hvor vi skal hjælpe hinanden til at komme bedst muligt gennem pandemien.  

Risiko for smitte?

Mange har kæledyr og nyder den daglige kontakt og glæden ved at være sammen med dem, populært kaldet kæledyrseffekten. Men hvordan skal du egentlig forholde dig, hvis du har kæledyr? - hvad med risiko for smitte?

Den Danske Dyrlægeforening oplyser på foreningens hjemmeside, at:

  • Der er ingen beviser for, at kæledyr, herunder hunde eller katte, kan blive inficeret med eller sprede coronavirus, COVID-19. Er du rask, og har du kæledyr gælder der derfor ingen særlige forholdsregler
  • Hvis du er smittet med coronavirus skal du begrænse kontakten med kæledyr og andre dyr, ligesom du skal begrænse kontakten med andre mennesker
    Dyrlægeforeningen udstikker denne retningslinje indtil vi ved mere om sygdommen
  • Mens du er syg, er det en god idé at bede an anden passe dit kæledyr
  • Mens du er syg, skal du undlade at klappe kramme og 'kysse' dit kæledyr. Hvis du skal have kontakt med dit kæledyr, er det vigtigt, du bruger almindelig god håndhygiejne og spritter af før og efter kontakten, og at du bærer mundbind, når du er i kontakt med kæledyret 
  • Mens du er syg, og du har brug for akut dyrlægehjælp til dit kæledyr, skal du lade en rask person uden for dit hjem tage dit kæledyr til dyrlægen. Du skal sørge for at give personen en fuldmagt til det

Har du ydeligere spørgsmål om, hvordan du og dit kæledyr skal forholde sig, kan Fødevarestyrelsen være behjælpelig med at svare. 

Du kan også holde dig opdateret om COVID-19 og tilhørende retningslinjer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Kilde: Den Danske Dyrlægeforening.

 

Læs også

Lær dine børn at forstå hundens signaler

Hunde og børn forstår ikke automatisk hinanden. Det er derfor vigtigt, at både voksne og børn forstår hundens signaler, så hunden ikke får sine grænser overskredet. Det er enormt vigtigt at huske på, at selve ansvaret  for at have hund ligger hos de voksne.

Kæledyrs indvirkning på menneskers fysiske helbred

Kan det at have et kæledyr medvirke til at fremme din sundhed? Forskning bekræfter, at der er fysiologiske gevinster ved at have et kæledyr. For eksempel er risikoen for en række livsstilssygdomme nedsat, og kæledyr kan reducere stress.

Kaninen er et misforstået kæledyr

De fleste børn ønsker sig brændende et kæledyr. Ofte falder forældrenes valg på kaninen, da de måske tænker, at den kan stå i sit bur og passe sig selv. Det er dog på ingen måde et liv, som kaninen trives i.

Kun med din støtte er vores arbejde muligt

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Din arv gør en forskel

De fleste mennesker testamentere hele deres arv til familien. Men hvis du også vil støtte os, kan du overveje at gøre brug af 30%-løsningen. Løsningen er ikke for alle, og de der typisk gør brug af den, er enlige og par uden børn. 

Læs mere

FAQ: Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål, vi bliver stillet overfor.

Læs mere