Hvad er en psykiatrisk servicehund?

Hvad er en psykiatrisk servicehund?

De fleste kender nok begrebet ’servicehund’, og forbinder det måske mest med en hund, der assisterer en fysisk handicappet person. En psykiatrisk servicehund hjælper og assisterer et psykisk sårbart menneske, der har en psykiatrisk diagnose.

Trinitas/The Voice of Pets har i de seneste fem år hjulpet en lang række mennesker til en bedre hverdag, ved at træne hund og ejer til at fungere sammen som et par, også kaldet en ekvipage. Når træningen er vel overstået, bliver hunden certificeret, som psykiatrisk servicehund og må bære servicehundevesten. Vesten giver adgang til visse steder i samfundet, hvor du normalt ikke må have hund med, for eksempel i supermarkedet.

Vi arbejder på, at endnu flere steder vil anerkende den psykiatriske servicehund på lige fod med for eksempel en førerhund.

Hvem kan have glæde af en psykiatrisk servicehund?

Mennesker kan have stor glæde af en psykiatrisk servicehund, hvis de for eksempel har en af følgende diagnoser:

  • Angst
  • Kronisk stresssyndrom
  • PTSD – posttraumatisk stresslidelse

Den psykiatriske servicehund støtter mennesker med sådanne lidelser og giver mental støtte i hjemmet, og når dens ejer bevæger sig ud i samfundet. Har ejeren én psykiatrisk diagnose som for eksempel angst, kan det være svært at få en dagligdag til at hænge sammen. Den psykiatriske servicehund støtter ejeren med daglige aktiviteter, så ejeren:

  • Står op om morgenen 
  • Kommer udenfor en dør
  • Tager til nødvendige behandlinger eller lægetjek
  • Er social og indgår i sociale relationer med andre mennesker
  • Fastholder sit arbejde eller gennemfører sin uddannelse

Psykiatrisk servicehund som hjælpemiddel

Vi ville rigtig gerne at flere kommuner, kan se værdien i at give deres psykisk sårbare borgere en psykiatrisk servicehund. Kommunerne vil på den måde være med til at give de borgere et styrket fundament til at få en hverdag til at hænge sammen, og sørge for at de bedre kan varetage de mest almindelige gøremål i hverdagen, så som at købe ind eller tage bussen.

Værdien for kommunerne i det arbejde Trinitas/The Voice of Pets gør inden for dette område, er udover det rent menneskelige også en økonomisk forbedring, fordi borgerne højst sandsynligt skal have mindre hjælp fra det offentlige, når de er mere selvhjulpne sammen med deres servicehund.

Se eksempler på:

Har du eller kender du en, der kunne have glæde af en psykiatrisk servicehund, er du velkommen til at:

Coronavirus/Covid-19 - læs mere om, hvordan du skal forholde dig:

Læs også

Hvad kræver det af hunden?

Mennesker med en psykiatrisk diagnose, som angst, depression eller PTSD kan få hjælp i hverdagen af en certificeret psykiatrisk servicehund. Alle hunderacer kan (trænes til...

Hvad er en terapihund?

En terapihund er en hund, som ikke hjælper sin ejer, men i stedet hjælper andre mennesker i samarbejde med ejeren. Ejeren kan være en fagperson for eksempel en psykolog, men kan også være en almindelig person, som udbyder hundens services til andre. For eksempel som bisidder til et møde hos kommunen.

Kun med din støtte er vores arbejde muligt

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Din arv gør en forskel

De fleste mennesker testamentere hele deres arv til familien. Men hvis du også vil støtte os, kan du overveje at gøre brug af 30%-løsningen. Løsningen er ikke for alle, og de der typisk gør brug af den, er enlige og par uden børn. 

Læs mere

FAQ: Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål, vi bliver stillet overfor.

Læs mere