Vi er The Voice of Pets

Vi er The Voice of Pets

Vi arbejder for, at kæledyr i Danmark bliver hørt – og har det godt med deres mennesker. Det har vi gjort siden 1948, drevet af et stort bankende hjerte.

At være kæledyrenes stemme er at tale deres sag. Det gør vi for katten Freja, når hun sidder og mjaver i en transportkasse ved vores dør, og det gør vi for hunden Buller, når han hjælper sit menneske med at komme op om morgenen og købe ind til dagen, de deler med hinanden. Og det er at træde til, når vores politikere ikke kan finde ud af, hvad de præcist skal mene og beslutte på området.

Vi er der. Med åbenhed. Med omsorg og med en viden som ingen andre. Vi sikrer, at alle bliver klar over, hvor vigtigt det er, at vi som mennesker lytter efter. For gør vi det, mærker vi det usynlige bånd mellem kæledyr og deres mennesker. Båndet er flere tusinde år gammelt og har lige så længe været fuld af værdi, for både kæledyr og mennesker - vi kalder det kæledyrseffekten.

Vi er dem, der går foran. Med hvad der er godt for hunde, katte og kaniner, og med hvad der rører sig i de mennesker, der lever sammen med dem. Vi tager forskere ind. Vi danner os nye erfaringer, ser nye muligheder og udvikler nye oplevelser i hele landet. Vi ser det som et spørgsmål om at give viden og skabe inspiration. Alt sammen for at øge kæledyrs værdi og sikre dem et bedre liv sammen med deres mennesker. Og for at give sårbare mennesker en værdifuld hverdag sammen med deres kæledyr. Fordi intet kan være vigtigere.

Vi tror på, at kæledyrseffekten ikke bare er nøglen til at skabe større forståelse og ansvar for kæledyr – men også er nøglen til at synliggøre den smittende glæde, mennesker og kæledyr kan have af hinanden.

Opgaverne er ikke altid nemme. Det hører med. Og det at omfanget af vores arbejde er afhængigt af andre, kan også være en udfordring. Men så er der heldigvis forskellen. Den forskel, vi ser, vi gør. Og mere end noget andet: At man kan mærke den. I den måde en kat pludselig spinder på. I den måde en hund kan begynde at logre med halen. I den måde en hel familie kan lyse op over det.

Det er det, som driver os. Det er det, der gør det hele værd: At være kæledyrenes stemme i Danmark.

 

Læs også

Foredrag

Viden gør os hele tiden klogere. Vi vil gerne dele vores viden om kæledyr med dig og din familie, så I bliver klogere på jeres kæledyr.

FAQ

Adoption af kæledyr Hvad koster det at adoptere en hund? Når du adopterer en hund er den sundhedsefterset, adfærdsvurderet, mærket og givet første del af...

Cookie og persondatapolitik

Cookie- og persondatapolitik  I det følgende kan du læse hvordan The Voice of Pets håndterer personoplysninger. The Voice of Pets lægger stor vægt på, at...

Kun med din støtte er vores arbejde muligt

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Din arv gør en forskel

De fleste mennesker testamentere hele deres arv til familien. Men hvis du også vil støtte os, kan du overveje at gøre brug af 30%-løsningen. Løsningen er ikke for alle, og de der typisk gør brug af den, er enlige og par uden børn. 

Læs mere

FAQ: Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål, vi bliver stillet overfor.

Læs mere