Det svære farvel

Det svære farvel

Af Laerke - 16. Apr 2020

Det kan være en nervepirrende oplevelse at tage afsked med et kæledyr, som jo i mange tilfælde har været et kært familiemedlem eller en trofast ven, og det kan være særligt smertefuldt, hvis der er tale om en pludselig død.

I situationer, hvor vi mennesker yder dødshjælp til dyret, har vi ofte mulighed for at forberede os. I den forbindelse er det vigtigt at forberede familien på den forestående afsked med kæledyret og fortælle dem, hvad der skal ske og lade dem sige farvel til kæledyret.

Praktiske overvejelser i forbindelse med dødshjælp

  • Hvor skal afskeden foregå?
  • Er det hos dyrlægen eller kan dyrlægen komme hjem til én?
  • Skal kæledyret blive hos dyrlægen til kremering eller skal kæledyret med hjem og begraves i haven?
  • Skal der være en ceremoni, og hvem skal deltage?

 

Beslutningen om dødshjælp kan være smertefuld. Vi mennesker vil ofte være tilbøjelig til at holde kæledyret i live i håbet om bedring eller et mirakel. Ofte må vi kæmpe med denne beslutning, samtidig med at vi håndterer den følelsesmæssige belastning, det kan være at pleje det skrantende kæledyr. Ejere kan opleve skyld i forbindelse med beslutningen om dødshjælp – særligt dem der vælger dødshjælp, fordi de ikke har råd til dyr, medicinsk behandling.

Hvis du står overfor at skulle tage afsked med dit kæledyr, kan det være en god idé at planlægge et par fridage efter afskeden med kæledyret, så du har tid til at mindes og sørge efter afskeden. Det kan også være hjælpsomt eventuelt at informere din chef og kollegaer om dit tab, så de bedre kan forstå, hvad du gennemgår.

Det kan også være gavnligt at alliere sig med en pårørende eller ven, der forstår den store sorg, det kan være at tage afsked med et kæledyr. Hvis du er alene, så sørg for hvis det er muligt, at der kommer nogen forbi og hjælper med de praktiske ting, for det praktiske kan være udfordrende, når du gennemgår en sorgproces.

Nogle mennesker synes, det er nyttigt at afholde en særlig afsked for deres afdøde dyr, for eksempel ved at etablere en gravplads, hvor kæledyret kan mindes.

Kun med din støtte er vores arbejde muligt

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.