


Blackie




Blackie er en bestemt lille dame, der altid holder øje med personalet når der bliver rykket rundt med hendes ting i basen.
Hun elsker sin foderbold og kan bruge oceaner af tid på at lege med den. Hun puffer og skubber rundt med den, indtil hun er helt sikker på, at der ikke er flere ærteflager indeni. Når basen er støvsuget for både ærteflager og frisk grønt, er hendes favoritbeskæftigelse at gumle hø i sin bakke.
Blackie har hos tidligere ejer været vant til at komme på eventyr udenfor i sele.
Blackie har boet på internatet siden 12/10/20. Hun er indleveret, da hun ikke kunne med tidligere ejers anden kanin.
Blackie søger et roligt hjem med plads til at gå på opdagelse og boltre sig, som hel eller delvis frikanin.
Er du interesseret i at give Blackie et nyt hjem?