


Funk




Funk er en sød og rolig pige der tager tingene som de kommer. Hun nyder at flade helt ud og venter gerne på at man opsøger hende. Funk er lidt til den gode side vægtmæssigt og vil derfor have gavn af lidt ekstra aktivering – dette er påbegyndt her på internatet.
Funk er småtspisende hvad angår pellets men gnasker gerne store mængder hø og diverse snacks. Hun er især glad for grangrene.
Hun er en sensitiv pige der bestemt ikke er glad for forandringer og nye ting. Hun reagerer negativt på f.eks. dyrlægebesøg ved at hun stopper med at spise og kan være svær at hjælpe i gang igen. Derfor er det enormt vigtigt at kommende ejer har erfaring med kaniner og er opdateret ift. kaninadfærd og hvilke faresignaler der skal kigges efter.
Der vil selvfølgelig være hjælp at hente her på internatet ift. hvilke snacks hun foretrækker og hvad vi har haft succes med for at hjælpe hende i gang igen.
Funk har boet på internatet siden 30/11/2020. Hun er indleveret da tidligere ejer desværre er blevet syg.
Dette er dog Funks anden tur til vores internat – hun blev første gang indleveret på vores internat tilbage i 2017, og kom tilbage til os igen i 2019 pga. manglende tid.
Funk søger et hjem med plads til at gå på opdagelse og boltre sig som hel eller delvis frikanin.
Funk har tidligere været forsøgt bondet hvilket ikke gik. Hun skal derfor ud som enekanin i hjemmet.
Er du interesseret i at give Funk et nyt hjem?