Mochi

Køn: Steriliseret hunkat
Alder: 13/04/18
Race: Huskat
Alder
07/11/19
Steriliseret hun
Steriliseret hunkat
Kat
Huskat
Inde-/udekat
Inde-/udekat
Personlighed
Personlighed

Tidligere ejer har haft Mochi fra hun var 12 uger gammel. Mochi mangler et stykke af det ene øre, som skulle være sket da hun var helt lille killing, det er ikke noget der er generende for hende. Mochi var meget bange da hun i sin tid flyttede ind, men det er hun dog kommet rigtig godt efter det og er dag en rigtig selskabspapegøje, der gerne vil være med i alt.
Har mødt niecen på 1 1/2 år, og der har ingen problemer været, og tager godt imod alle der kommer i hjemmet.
Hvis ikke hun får opmærksomhed, mijaver hun. Hun er generelt en snakkende kat, der fortæller om ‘alt og ingenting’, fx hvis hun er sulten, så mijaver hun, når hun har været på bakken, så kommer hun og fortæller det.
Selvom hun er meget social, trækker hun sig også hvis hun har brug for det.
Bryder sig ikke om at blive løftet op og holdt, men finder sig i det. Hopper gerne selv op på skødet af en. Kommer gerne i senge og sover, men smutter som regel ved 3-4 tiden.
Er 100% renlig, bakken står på et værelse for sig selv, mad og vandskål står i køkkenet.

Er ikke vant til at komme udenfor, og de gange de har forsøgt at tage hende ud i sele, har det virket noget overvældende på hende. Ejer mener hun sikkert vil nyde godt af en voliere, hvor rammerne er mere faste, men stadig med mulighed for at få lidt vind i pelsen. De har oplevet hende i løbet af det sidste stykke tid, at hun søger vinduer og døre, som om hun gerne vil ud.
Er stadig meget legesyg og hiver gerne nogen af sine korkpropper op af ‘sin vase’ for at drøne rundt og lege med dem.
Er vant til at have tørkost stående fremme, har ikke kørt med et bestemt type – er ikke kræsen overhovedet, og har man popcorn eller pommes frites på menuen, skal man tage sig i agt for at Mochi ikke kommer og spiser med.

Er ikke bange nytårsaften, de mærker det ikke på hende.

Historie
Historie

Mochi har boet på internatet siden den 24/06/21. Hun er indleveret grundet manglende tid.

Søger
Søger

Et hjem med god tid til at falde til i i sine nye omgivelser. Hun søger et hjem uden børn og andre dyr.

Er du interesseret i at give Mochi et nyt hjem? Vi modtager kun henvendelser via vores adoptionsskema.

Ansøg om Adoption

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.