




Panda




Det var lidt svært for Panda at flytte på internatet og han gemte sig meget i sin hule det første stykke tid. Heldigvis kunne være godt få lov til at nusse ham lidt, men han bevægede sig helst ikke for langt væk fra den trygge hule. Inden længe fandt han ud af, at mad og nus ikke var så ringe endda, og nu er han flyttet ud af hulen og slænger sig glædeligt i hele boksen. Han er blevet et rigtigt nussehoved, der dutter os i hovedet og saligt lukker øjnene og åbner munden lidt, når man nusser ham det helt rigtige sted i panden.
Panda vil elske et roligt hjem hos en vaskeægte “kattenusser” hvor tingene bliver taget i hans tempo og han kan få en fast plads i sofaen.
Panda har boet på internatet siden den 03/12/20. Han er indleveret som herreløs.
Panda søger et roligt hjem uden andre dyr eller børn, hvor han kan komme udenfor. Panda har brug for tid til at falde til og lære nye mennesker at kende.
Panda er på vej ud i nyt hjem.