Sylvester og Balou

Køn: Kastrerede hankatte
Alder: 28/05/17
Race: Huskat
Alder
28/05/17
Kastreret han
Kastreret hankat
Kat
Huskat
Inde-/udekat
Inde-/udekat
Personlighed
Personlighed

De er brødre og ejer har haft dem begge fra de var killinger. De elsker hinanden højt og er uadskillelige.
Sylvester oplever vi som den af dem, der er mest fremme i skoene og som passer lidt på Balou. Ved ankomst til internatet var Balou lidt bange, men han er hurtigt kommet efter det, og nu kan vi nærmest ikke gå ind i afdelingen, uden at de begge render om benene på os. Balou ælter, når han er kælen, og er generelt den mest kælne af de to. Har det også fint med at blive løftet på, men vrider sig når han ikke vil mere. Sylvester er også meget kælen og nusseglad. Begge er legesyge og synes en drillepind er helt fantastisk.
De er vant til at komme udenfor og er glade for det. Sammen skræmmer de nabokattene væk, hvis de kommer ind på deres territorie. De har ikke haft kattelem, men er blevet lukket ud både dag og nat. Miaver når de gerne vil ind. De vil formentlig trives rigtig fint med en kattelem, så de selv kan rende ind og ud.

De er ikke særligt opsøgende overfor gæster og fremmede, og søger som regel lidt væk indtil der er kommet ro på. Har ikke mødt børn, men har det fint med teenagere.
De er vant til at spise Royal Canin tørkost og en halv pose vådfoder hver aften. De er dog der, hvor man skal passe lidt på med vægten, så en kommende ejer skal ikke være for rundhåndet med godbidderne, selvom de gerne vil have dem.
De er ikke vant til at køre i bil og bryder sig ikke om det. Miaver meget under kørsel.

Historie
Historie

Sylvester og Balou har boet på internatet siden den 25/05/21. De er indleveret pga. manglende overskud.

Søger
Søger

Et fælles hjem, hvor de kan komme udenfor.
De skal ikke bo med børn under ca. 14 år eller med andre dyr.

Er du interesseret i at give Sylvester og Balou et nyt hjem? Vi modtager kun henvendelser via vores adoptionsskema.

Ansøg om Adoption

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.