En chance til for et bedre liv

En chance til for et bedre liv

I slutningen af februar modtog vi en utryg og betuttet Jack Russell Terrier ved navn Pepsi. Hun havde mistet sin ejer, og politiet skulle nu undersøge, om der var en pårørende som ville overtage hende. Pepsi havde ikke heldet med sig, så hun blev overdraget til vores internat, i håbet om at vi kunne finde hende et nyt hjem.

I begyndelsen af sit ophold var Pepsi meget usikker og forsigtig. Hun nærmest krøb hen imod én, når man kom hen for at sige “hej”. Hun havde derudover også et stort behov for faste rutiner med ensformige, korte gåture og de samme ansigter hver dag.

Kampen mod vægten

Hun var meget overvægtig, men ville ikke spise, medmindre vi tilbød hende en form for menneskemad. Vores internatsmedarbejdere tænkte derfor, at Pepsi nok primært havde levet af frikadeller, leverpostejsmadder og lignende. Vi fik dog held med at blande kogt kylling i hendes foder, så der røg noget mere af den kost, der er god for en hund, indenbords.

I takt med den øgede motion og bedre kost, begyndte de overskydende kilo at rasle af. Pepsi er i skrivende stund gået fra at veje 10,3 kg til flotte 7,4 kg. Det er langt mere passende for hendes størrelse. Konditionen er også strøget i vejret, og hvor hun før ikke havde energi til ret meget mere end en tur rundt på matriklen, tager hun nu gerne en løbetur i vores hundepark og undersøger nysgerrigt det, hun før syntes var farligt.

En blomsterende personlighed

I den tid Pepsi har boet på internatet, er hun generelt blomstret rigtig meget. Udover konditionen har hun nu også lysten til lidt længere ture. Hun udforsker også mere. Hun er opsøgende og tager pænt imod de fleste mennesker. Dog kan hun stadig blive lidt forskrækket over hurtige bevægelser, høje lyde og i særdeleshed mænd klædt i mørkt tøj. Men med tålmodighed kommer man langt og Pepsi bliver mere og mere tryg, nysgerrig og tillidsfuld for hver dag der går.

Hun elsker fortsat rutiner og har det godt i faste rammer, omend vi stadig prøver at udfordre hende lidt hver dag, hvilket hun responderer godt på.

Genganger hos dyrlægen

Udover arbejdet, der er lagt i hendes tillids- og vægtproblem, har Pepsi også sat dyrlægerne i arbejde. Det var nemlig tydeligt, at hendes tænder ikke var blevet tilset i en årrække, og nu var det så absolut blevet tid til en tandrens. Desuden havde Pepsi en rådden tand og enkelte andre tænder, som måske også skulle trækkes ud. Inden det kunne klares, valgte vi på grund af hendes alder og overvægt at få lavet en blodprøve på hende, så vi var sikre på ikke at støde på nogle grimme overraskelser. Disse så heldigvis rigtig fine ud og så var der givet “GO” til tandbehandlingen. 

Men blodprøve og tandbehandling var ikke helt nok for den kære Pepsi, der dagen inden påske pådragede sig en livmoderbetændelse og akut måtte sendes til dyrlægen for at blive steriliseret. Det gik heldigvis godt og hun er kommet sig fuldstændig.

Også en tå måtte vi runde dyrlægens lokaler med, da en negl havde hængt fast i noget og nu var så øm, at Pepsi mente den bedste smertelindring var at slikke på poten. Det var vi ikke helt enige i, så lidt medicin og en oppustelig krave blev løsningen i stedet. 

Ikke længe efter kunne vi endelig sende hende over til tandbehandling. Fire grimme tænder blev udskiftet med fire sting, og de resterende bisser er nu så hvide, at hun kunne lægge smil til en tandpastareklame. 

Alt i alt er Pepsi nu fit-for-fight, men mangler bare det allervigtigste – det helt rigtige hjem. 

 

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.