En folkesag der kræver handling

En folkesag der kræver handling

Danmark har et landsdækkende problem med herreløse og vanrøgtede katte. Meget af problemet skyldes, at katte ikke er beskyttet af en lov.

På vores internat i Tranbjerg ved Aarhus oplever vi dagligt de barske konsekvenser af den manglende lovgivning. Killinger, som bliver smidt i en bunke på kørebanen. En kattemor med sine killinger, som bliver efterladt i en papkasse. Killingen, som bliver smidt ud i en skraldespand. Efterladt til en uvis skæbne. En skæbne, som vi får i vores hænder. En skæbne, som alt for ofte, slutter alt for tidligt.

En problematik, som vi ikke selv kan løse

Som loven er lige nu, er Danmarks mest populære kæledyr ikke beskyttet mod smerter, lidelse, angst og varige mén i overensstemmelse med dyreværnsloven. Ud over 12 ugers reglen, er der ingen lovgivning, som øger ejeransvaret og velfærdsforholdene for katte. Vi føler os magtesløse i vores alt for mange møder med hjemløse katte, der er blevet ladt i stikken.

Derfor har vi sammen med 17 andre dyreværnsorganisationer taget initiativ til et lovforslag, som indtil videre har fået skriftlig opbakning af flere end 30.000 danskere. Vi ønsker en lovgivning, der beskytter katten mod forsømmelse og mod overdreven og uhensigtsmæssig avl, der har resulteret i den problematik, vi står i i dag – en problematik, som vi ikke selv kan løse.

Stor stigning i indlevering

På bare 13 år er indlevering af katte til internaterne steget med 254%. Fra 3.100 katte i 2004 til 11.000 katte i 2017. Men stigningen i antallet af herreløse og vildtlevende katte er ikke unikt for Danmark. Sverige, Portugal, England og Australien har alle taget initiativ til at øge ejeransvaret for katte. Vi mener, at Danmark bør følge trop.

Brug og smid væk-kultur

Aarhus Universitet gennemførte i 2016 en spørgeskemaundersøgelse, der viste, at 55 procent af de adspurgte havde fået deres kat gratis. Det tyder jo på, at katte har en lav værdi i det danske samfund. Det største problem, som vi ser det, er den ’brug og smid væk’-kultur, som katte tilsyneladende er blevet en del af. Uden en lovgivning skal katteejere ikke stå til ansvar for deres handlinger, og det er ikke i orden.

Dyreværnsorganisationer har opbakning til en kattelov fra

  • Den Danske Dyrlægeforening
  • Dansk Ornitologisk Forening
  • Danmarks Jægerforbund

En kattelov vil øge ansvaret

I øjeblikket er det ukontrolleret og uden store negative økonomiske konsekvenser at avle killinger på sin hunkat. Men med en lovpligtig ID-mærkning skal man til dyrlægen med de levedygtige killinger og få dem alle ID-mærket, inden de kommer ud i nye hjem. Og netop det kan afholde nogle privatpersoner helt fra at avle på katte, der ikke kan afsættes, og derfor ender hjemløse eller på internaterne.

Obligatorisk mærkning og registrering vil også betyde, at det ikke længere vil være muligt at smide sin kat ud uden konsekvenser, da man vil kunne spore kattens ophav, og stille den registrerede ejer til ansvar.

Flere gange om ugen oplever vi, at ejerkatte strejfer rundt og bliver indleveret hos os af bekymrede borgere. Uden mærkning og registrering finder vi kun sjældent frem til ejeren. Når fremlysningen ikke giver resultater, overgår katten til vores internat i Tranbjerg ved Aarhus og kommer derfor aldrig hjem til sin oprindelige ejer. Det kan være meget stressende for katten, både at miste sit hjem og at indordne sig på internatet i ukendte omgivelser.

Underskriftsindsamling
Du kan være med til at støtte op om en kattelov, ved at skrive under på underskriftindsamlingen på Anima’s hjemmeside: www.anima.dk/kattelov

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.