Fra ankomst til afrejse – hundens færd gennem internatet

Fra ankomst til afrejse – hundens færd gennem internatet

Vi modtager mange forskellige hunde på vores internat i Tranbjerg og ingen ophold er helt ens. Vi har dog en vanlig proces, som vi følger fra hunden ankommer og til den får et nyt hjem.

Vores hundeansvarlige, Karina Hindborg, følger mange hunde gennem internatet i Tranbjerg.

Hvert ophold bliver tilpasset den enkelte hunds behov. Nogle hunde trives med opholdet, mens det er lidt sværere for andre. Én af de sidstnævnte, er shih tzuen Coco.

Når hunden kommer ind

Når vi bliver kontaktet af en ejer, som gerne vil overdrage sin hund til os, kommer ejeren og hunden som regel ud på internatet til et syn.

”Her kan vi vurdere, om det giver mening for hunden at komme ud til os, og om vi kan hjælpe med at give den et nyt hjem”, fortæller Karina.

Når hunden bliver afleveret, skal den tjekkes af en dyrlæge, og her ser vi gerne, at ejeren er med.

”Hunden skal tjekkes fra snude til hale. Den slapper mere af, når ejeren er med, og dyrlægen kan få lov til at gøre de ting, som skal gøres, fordi hunden stoler på ejeren”, forklarer Karina.

Coco er en lidt ældre herre, og han blev derfor tjekket ekstra grundigt.

Afskeden med den tidligere ejer

Coco blev indleveret af en enlig mor, som ikke længere havde tiden til at give ham det liv, som hun syntes, han fortjente. Mange hunde bliver som Coco indleveret af ejere, der knuselsker dem og af kærlighed til hunden har måttet indse, at de ikke kan give den et tilfredsstillende liv.

Efter dyrlægetjekket tager Karina en god snak med ejeren om hunden.

”Det tager lang tid at modtage en hund, for jeg vil rigtig gerne vide alt – også det ejeren måske ikke synes er vigtigt. Vi prøver at holde det i en god tone. Vi har selvfølgelig en stor forståelse for, hvor svært det er for ejeren, men vi vil gerne have, at de forstår, at hvis de går grædende herfra, så kan det være lidt sværere for hunden”, forklarer Karina.

Det er helt naturligt, at ejeren er ked af det, og det er derfor vigtigt, at hunden får en så god oplevelse som muligt ud af den svære situation.

Efter snakken går Karina eller en kollega en tur med hunden, så det er hunden, der forlader ejeren og ikke omvendt. Imens bliver hundens boks gjort klar med de ting, som den har fået med fra ejeren.

Starten på et nyt liv

Når hunden kommer tilbage fra gåturen, kommer den ind i sin boks.

”Vi bruger noget tid på at lade hunden falde til. Nogle hunde har brug for, at vi sidder i boksen med dem, og andre har brug for at få ro”, fortæller Karina.

Om natten har vi kameraovervågning af boksene, så vi kan se, hvordan de har det døgnet rundt.

Hundene får desuden kosttilskuddet Zylkene og et Adaptilhalsbånd, som begge virker stressnedsættende, da det minder om feromonerne, der udskilles, når dyret dier ved moren.

Vi vil rigtig gerne give hundene en god start, og det er både i de ydre og indre rammer.

”Vi vil rigtig gerne give hundene en god start, og det er både i de ydre og indre rammer. Vi fylder på bedst muligt, så deres immunforsvar er godt rustet, hvis de bliver stressede under opholdet”, forklarer Karina.

Adaptilhalsbåndet virker i en måned, og da de fleste hunde når at flytte ud igen inden det, virker halsbåndet også i starten af adoptionen og gør overgangen lidt blidere.

Hverdagen på internatet

Hundenes hverdag er meget fast struktureret på internatet.

”Vi kan se, at hundene trives super godt i faste rammer”, konstaterer Karina.

De kommer ud på mindst tre gåture i løbet af dagen, hvor vi veksler mellem træning, og at hunden får lov til at være hund og snuse.

Ved aftentid får hundene en snack.

”Det er især godt for de hunde, som er lidt småt spisende, at de får noget godt i systemet. Hvis kroppen og tarmene har noget at give sig til, begynder kroppen at modvirke stress og finde balance og ligevægt”, forklarer Karina.

Resten af hundenes dag kommer an på den enkelte hunds behov.

”Nogle hunde har brug for en lang gåtur, andre en lidt kortere tur, hvor man så hygger med dem bagefter eller laver aktiviteter. Det kan for eksempel være nosework eller at strække benene ude i vores store, indhegnede hundepark. Måske er der brug for noget soignering. Vi gør det, der passer bedst til den enkelte hund”, fortæller Karina.

Coco havde for eksempel brug for en lille ”make-over”, da hans pels var blevet lidt lang.

Jagten på det nye hjem

Nogle hunde har det sværere på internatet end andre, og det kan for eksempel skyldes, at de er meget sociale og vant til at have mennesker omkring sig hele tiden. Det var netop tilfældet for Coco. Vi var i tæt dialog med hans tidligere ejer for at finde de bedste løsninger for ham.

”Han vil bare gerne være sammen med mennesker og fungerede super godt med at være kontorhund på internatet”, fortæller Karina.

Cocos make-over: før og efter en tur til hundefrisør

Men selvom Karina og hendes kolleger gjorde alt, hvad de kunne for Coco, så fik han ikke opfyldt sine sociale behov. Han havde svært ved at finde ro og blev stresset, hvilket førte til, at han fik problemer med maven og stod og gøede, når han var alene.

Heldigvis nåede han kun at være her i en uge, før hans nye ejere forelskede sig i ham.

”Nogle gange er vi bare heldige, at det rigtige match kommer med det samme”, forklarer Karina.

Og selvom Coco både havde dårlig mave og kastede op, var hans nye ejer Helle og hendes datter vilde med ham. De mistede deres kat i sommer og havde kigget efter en shih tzu, som er kendt for at være en allergivenlig hund, da datteren var allergisk.

Min datter havde det på samme måde. Der var ingen tvivl. Det var kærlighed ved første blik.

”Jeg kunne mærke ham med det samme”, fortæller Helle. ”Jeg har været ude at kigge på andre hunde, hvor der slet ikke var den samme følelse. Min datter havde det på samme måde. Der var ingen tvivl. Det var kærlighed ved første blik.”

Coco havde brug for opmærksomhed

Den lille shih tzu faldt lynhurtigt til i sit nye hjem.

”Vi havde fået at vide, at han nok skulle til dyrlægen, men han havde kun tynd mave én gang, da vi kom hjem, og så har der ikke været noget siden. Han har spist og løbet rundt, fuldstændig, som hvis han ikke var syg”, fortæller Helle, og fortsætter: ”Nu får han den opmærksomhed, som han havde brug for.”

Coco leger meget i haven, som Helle har hegnet ind til ham, og han har både været med, når Helle har kørt bil, og han har leget med andre hunde. Han kan også godt være alene nu. Helle havde sat en telefon til at optage en dag, hvor de var ude, og han havde været helt rolig.

”Han er en rigtig hyggehund. Vi er heldige at have ham. Jeg tænker ikke, at han kunne få det bedre”, fortæller en glad Helle.

Coco har i skrivende stund boet hos Helle og datteren i en uge, og ligger i ske med datteren i hendes seng hver nat.



Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.