Vil du med på vores hvalpehold?

Vil du med på vores hvalpehold?

Hvalpeleg, socialisering og hundesprog

Det er et stort arbejde der ligger forude, når man anskaffer sig en hundehvalp, både i form af socialisering og den vigtige miljøtræning – alt sammen for at forme en hund der trives og hviler i sig selv.

Hver lørdag kl. 12.30 hiver vi en time ud af kalenderen på internatet og lader den stå i hvalpenes tegn. Det er en god mulighed for at lade din hundehvalp mødes med andre hvalpe og hilse på mennesker under trygge forhold og i sikre rammer i vores store hundepark. Der er opstart den 29. maj 2021.

Hvalpene vil blive opdelt i flere grupper, alt afhængig af deres temperament og størrelse.
Vores fokus er på den gode leg, hvor vores uddannede adfærdsrådgiver og instruktør Karina Hindborg står klar til at hjælpe med at vise og fortælle om kropssprog og hundens forskellige signaler. Du kommer som ejer til selv at deltage aktivt for at sikre en god oplevelse for alle hvalpene.

Al deltagelse er på eget ansvar.

• Max 6 tilmeldte hunde (én deltager pr. husstand) pr. gang
• Minimum 3 deltagere for at hvalpetimen gennemføres
• Tilmelding er bindende 24 timer før aktuelle hvalpetime
• Varighed ca. 1 time
• Aldersgruppen 8-20 uger
• Gyldig vaccinationsattest
• Lovpligtig ansvarsforsikring
• Mulighed for at shoppe i butikken før og efter timen

Pris: kr. 75,- pr. gang.
Tilmelding skal ske til hund@thevoiceofpets.dk. Du bedes oplyse dit navn og telefonnr., samt hundens navn, alder og race.

Medbring: Et stk. dejlig hundehvalp, et tæppe til ro, hundeprutposer, vand og lækre godbidder. Hvalpen skal selvfølgelig være i snor ved ankomst.

Du gør en forskel

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.