Marketingpraktikant

Marketingpraktikant

Af Laerke - 14. May 2020

Har du lyst til at gøre en forskel hver dag?

Vil du være med på vores spændende rejse, hvor vi øger fokus på fundraising og markedsføring?

Hvem er vi?
The Voice of Pets er en velgørende forening, som har eksisteret siden 1948. I den tid har vi hjulpet tusindvis af nødlidende kæledyr til et bedre liv. Det vil vi fortsætte med og samtidig kobler vi en del andre værdifulde og vækstskabende aktiviteter på porteføljen.

Vores forretningsmodel har været gennem en større om modellering, og vi er derfor i gang med en gennemgribende styrkelse af hele vores struktur, aktiviteter, markedsføring og fundraising.

Er du den nye spiller på vores kommunikationsteam?
I din praktikperiode hos os, vil du komme til at spille en vigtig rolle i vores styrkelsesproces og få et stort spillerum til at lære og suge ny viden til dig. Du vil arbejde tæt sammen med vores kommunikationsafdeling, men også løse opgaver med vores fagligt stærke internatskolleger.

Vi forventer, at du er under uddannelse, som cand. merc. eller lign., og at du i forbindelse med din uddannelse skal i praktik i 3-6 måneder, hvor du skal afprøve din eksisterende viden i praksis og indhente ny viden fra en forening i vækst.

Vi forventer, at du er nysgerrig på:

  • Analyser af brugeradfærd
  • Kunderejsen fra digital engagement til økonomisk støtte
  • At styrke vores digitale processer
  • Markedsanalyser og statistikker

Din personlighed er vigtig for os

Vi til går vores arbejde med en seriøs passion i et uformelt og inspirerende miljø. Er du engageret, initiativrig og har let til smil, vil du derfor passe perfekt ind på vores team. Vi værdsætter en kollega, som ikke er bange for at fremlægge sine ideer og samtidig har en god forståelse for, hvad der kan lade sig gøre i den virkelige verden og indenfor rammerne af vores forretningsmodel.

Stærke kompetencer på digitale medier og IT-værktøjer, er desuden også et must.

Praktiske forhold
Praktikstillingen er ulønnet og varer 3-6 måneder med opstart omkring 1. august eller 1. september 2020. Har du omkostninger i forbindelse med dine arbejdsopgaver dækker vi selvfølgelig dem. Din arbejdstid er 37 timer om ugen, og vi er fleksible i perioder, hvor du skal aflevere opgaver el.lign.

Vil du gøre en forskel?
Kæledyrenes forhold i Danmark er ikke altid rosenrøde. Mange har hårdt brug for hjælp, men kan ikke selv råbe op. Som marketingspraktikant hos os giver du nødstedte kæledyr din stemme.

Send os din motiverede ansøgning og dit CV senest 31. maj 2020.

The Voice of Pets
Tingskoven 5
8310 Tranbjerg
e-mail: jes@thevoiceofpets.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores direktør,
Jesper Søderberg på mobil: 21 21 32 80

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kun med din støtte er vores arbejde muligt

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.