Projektfrivillig

Projektfrivillig

Af Anne - 17. Jul 2020

Matcher vores projekter, det dine hænder kan?

Du kan hjælpe os på mange måder! Vi har ofte brug for hjælp til forskellige handy-man-projekter. Projekterne kan være store eller små, inde eller ude, hverdage eller weekender.

Hvem er vi?
The Voice of Pets er en velgørende forening, som har eksisteret siden 1948. I den tid har vi hjulpet tusindvis af nødlidende kæledyr til et bedre liv. Vi er helt afhængige af den hjælp, vi får fra vores fantastiske frivillige og er altid glade for at byde nye velkommen med på holdet i kampen for bedre dyrevelfærd. Har du lyst til at sætte dine hænder i sving og gøre en forskel for kæledyr og de ildsjæle, som passer på dem?

Som projektfrivillig hos os
I modsætning til vores faste frivillige, som fast hjælper os i en travl hverdag, har du som projektfrivillig mere frihed til at hjælpe os, når du kan. Hjælp os med dine færdigheder – så kvitterer vi gerne med kaffe og lidt sødt. Vi søger på nuværende tidspunkt en:

  • Handyman/-woman
    Flere af vores aktiviteter foregår i en gammel landejendom, som løbende har brug for kyndige hænder til at rette op på mindre problemer med fuger, maling, fliser, el-installationer eller VVS. Nogle gange har vi større projekter, så som at fjerne en skorsten, flytte en væg, sætte lyd isolering op og meget andet.
  • Gartner
    På landet er der mange planter, som skal klippes, og ukrudt der skal tæmmes. Vi har en stor hundepark, hvor hundene aktiveres, og vi har græsarealer med buske og træer. Vi forsøger selv at gøre meget, men løber i forvejen stærkt for at passe de nødstedte kæledyr, så en hjælpende hånd fra en kyndig, vil gøre en kæmpe forskel.
    I Aarhus Kommune har vi også en dyregravplads, hvor borgernes kæledyr kan blive begravet. Gravpladsen vil vi gerne have fortsat indbyder til at mindes kæledyret, der er gået bort. Dine kyndige hænder kan sikkert gøre meget for, at buske, træer og ukrudt ikke tager overhånd.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Synes du, nogle af disse opgaver lyder, som noget du kunne byde ind på, eller vil du blot gerne høre mere? Kontakt vores frivilligkoordinator, Trine Bargmann

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.