Kattepension

Kattepension

Af Laerke - 31. Mar 2020

Vi glæder os til at byde din kat velkommen i vores splinternye pension indrettet vores nye klimavenlige bygning til katte, kaniner og smådyr. Din kat får:

  • Aktivering og stimulering i et af vores aktivitetsrum
  • Lyse, venlige rum med gulvvarme, musik og adgang til udendørs løbegård
  • Kvalitetsfoder tilpasset din kat
  • Rengøring tre gange dagligt
  • Klimaanlæg

Vaccination, medicin og sygdom

For at undgå at sprede sygdomme kræver vi, at din kat er vaccineret mod kattesyge og katteinfluenza. Vaccinationen må maksimalt være 1 år gammel, og vi beder dig medbringe attesten fra dyrlægen, når du afleverer din kat i vores pension.
Har din kat brug for medicin under opholdet, giver vi det gerne. Husk at medbringe medicinen, når du afleverer din kat. Får din kat brug for at blive tilset af en dyrlæge, mens den er i pension hos os, forbeholder vi os ret til at tilkalde vores dyrlæge for din regning. Ønsker du, at vi bruger din dyrlæge (i Aarhus Kommune), er det vigtigt du oplyser om dette, når du afleverer katten hos os. I så fald er vi nødt til at pålægge kørepenge.

Vi har altid kattens velfærd i centrum, når den er hos os.

Foder og medbragte ting

I pensionen fodrer vi med kvalitetsfoder fra Hill’s, som er tilpasset din kats alder og behov. Hvis du gerne vil have, at din kat får noget andet foder, vil vi beder dig om at medbringe foderet, når du afleverer din kat hos os.
Har din kat allergi, sart mave eller lignende tager vi selvfølgelig hensyn til det, blot du sørger for at informere os, når du afleverer din kat. Din kat må gerne medbringe sine egne tæpper, huler og lignende, det er dog på eget ansvar, og vi vil gerne bede dig om at mærke tingene med kattens eller dit navn. Vi har desværre ikke mulighed for at erstatte bortkomne effekter.

Helligdagstillæg i perioden 20/12-05/01, vinterferien, Påsken, Kr. Himmelfartsferien, Pinsen, Store Bededagsferien, juli måned og efterårsferien: kr. 100,- pr. boks pr. døgn.
Den 31/12 – 01/01 koster det kr. 1000,- pr. kat.Følgende priser er gældende pr. dag:

  • En kat kr. 150,-
  • Anden kat i samme boks: kr. 125,-
  • Yderligere pr. kat i samme boks kr. 50,-

Bestilling og afbestilling

Du kan bestille pension til din kat på følgende måder:

Bestil i god tid til højsæsonen:
Vinterferie (uge 7-8)
Sommerferie (uge 26-35)
Efterårsferie (uge 41-42)
Juleferie og nytår (uge 52-1)

Bemærk! Vi opkræver 50% af beløbet for den bestilte periode, hvis du afbestiller:

  • Udenfor højsæson: mindst 1 uge før bestilt periode
  • I højsæson: mindst 4 uger før bestilt periode

 

Indlevering og afhentning

Indlevering og afhentning af din kat kan ske mellem klokken 10:00-15:00 alle dage (også onsdag).

 

Vi er godkendt af Fødevarestyrelsen, Veterinærkontrollen til at drive kattepension samt dyreinternat. Læs mere her: Fødevarestyrelsen

 

Kun med din støtte er vores arbejde muligt

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.