Livet som herreløs killing: Arthurs historie

Livet som herreløs killing: Arthurs historie

Killingen Arthur blev fundet alene på et lager, og moren var ingen steder at finde. 

Arthur er blot én af de mange herreløse killinger, som er blevet indleveret på vores internat i Tranbjerg i løbet af sidste måned. Livet som herreløs killing er ikke uden vanskeligheder – især ikke, når kattemor er væk.

Arthur alene i verden 

Arthur blev fundet helt alene på et lager.

Lageret gjorde klar til at lukke ned henover pinseferien, og pludselig sad Arthur ovenpå nogle kasser. Ingen kunne finde kattemor, og de vidste ikke, om hun kunne komme ind på lageret, når det blev låst af. Arthur blev derfor indleveret hos The Voice of Pets.

”Han var kun omkring fire uger gammel, så han kunne ikke være alene natten over. Vi sendte ham i pleje hos vores praktikant Emilie, så hun kunne passe godt på ham”, fortæller Solveig Christensen, som er katteansvarlig hos The Voice of Pets.

 

Vi kan redde killingerne

Hvert eneste år bliver masser af herreløse killinger indleveret til vores internat i Tranbjerg.

”Det er desværre meget normalt, at vi får killinger ind uden en mor. Jeg vil rigtig gerne have moren med, eller have fanget hende ind, hvis hun er en vildkat, så hun ikke går en kummerlig tilværelse i møde og får killinger 3-4 gange mere i løbet af året. Det er ikke i orden”, påpeger Solveig.

Selvom Solveig foretrækker at have killingernes mor med, så er det ikke helt let, hvis kattemor er vild.

”Det kan være svært at socialisere en vildkattemor, og jeg synes ikke, det er dyreværnsmæssigt korrekt at sætte hende ind i en boks. Derfor giver vi dem fred. Men killingerne kan vi sagtens socialisere nok til at blive tamme og dejlige kæledyr. Det kræver lidt arbejde, men så redder vi da noget”, forklarer Solveig.

 

I pleje hos Emilie

Emilie Rasmussen er blevet plejemor for Arthur.

”Vi havde ikke nogen andre killinger, som han lige kunne sættes sammen med, og han var for ung til at være alene, så derfor fik jeg ham hjem”, fortæller Emilie.

I starten måtte Emilie være meget på.

”Jeg skulle op om natten og tjekke, om han selv kunne bruge kattebakken. Han skulle også have flaske, og han ville hele tiden ligge hos mig, for hvem skulle han ellers være sammen med”, forklarer Emilie.

Kort efter, at hun fik Arthur hjem, fik hun også killingen Gustav, hvis mor var vild.

Kort efter igen, blev endnu en killing fundet på lageret, som Arthur kom fra. Den nye killing fik navnet Orla. Kattemor var dog stadig ikke til finde, så nu passer Emilie alle tre killinger.

”Det hjalp rigtig meget, bare da jeg fik Gustav, for så kunne Arthur hygge sig med ham. Nu hvor jeg også har Orla, kan jeg fint lade Arthur være nede på gulvet, for så kan han støtte sig op ad de andre”, fortæller Emilie.

Arthur, Gustav og Orla hygger sig rigtig godt sammen. De leger og sover, og Orla vasker dem alle sammen. ”Orla er vaskemor”, griner Emilie.

 

Den mørke side

At være plejemor handler dog ikke kun om at hygge med nuttede killinger. ”Det har været rigtig hårdt, fordi Arthur har været noget syg,” fortæller Emilie.

To gange måtte hun have den lille, pjuskede killing til dyrlægen.

”Han var helt slatten og ville slet ikke noget. Han kunne ikke selv stå, og lå bare og ’skøjtede’ med bagbenene”, forklarer hun. Arthur fik noget væske og nogle vitaminer hos dyrlægen, og nu har han det fint igen.

”Vi ved jo ikke, hvor længe han havde været uden sin mor, da han blev fundet,” påpeger Solveig Christensen og uddyber: ”Hvis killinger ikke får noget at spise eller drikke længe, så kan det gå ud over organerne og immunforsvaret. Killinger kan også nemt blive stressede over at være væk fra moren.”

Selvom Arthur så fin og ”fluffy” ud, så var han tynd og skrøbelig under den tykke, pjuskede pels.

”Som plejemor skal man huske at tænke på, at det ikke er sikkert, at killingerne overlever”, konstaterer Emilie vemodigt. ”Det er lidt barskt, men det er det, der sker, når de kommer ind som herreløse.” Heldigvis ser Arthur nu ud til at klare den.

 

Ansvar for kattene

Normalt vælter det ind med herreløse killinger og katte i foråret, men i år var anderledes.

”Jeg vil tro, at det skyldes corona-tiden”, forklarer Solveig, og uddyber: ”Enten fordi folk ikke har været lige så meget ude, og derfor ikke er stødt på de herreløse killinger, eller også fordi de måske går og fodrer dem lidt, når nu de har været mere hjemme.”

Solveig vil dog gerne fraråde, at man fodrer katte, som ikke er ens egne.

”Mange fodrer herreløse katte og killinger i en god mening, men det er en bjørnetjeneste, for når vinteren kommer, kan de ikke klare sig uden menneskers hjælp. Vi vil derfor gerne opfordre folk til enten at tage kattene med hjem og tage det fulde ansvar for dem, eller at indlevere dem på et internat, så vi kan finde et hjem til dem. Det er det bedste for kattene”, konstaterer Solveig.

 

Du gør en forskel

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr som Arthur, Gustav og Orla. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.