Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Nødhjælp
Vores dyreværnskonsulent hjælper i sager og spørgsmål omkring dyr, der vanrøgtes eller bliver mishandlet. Vores konsulent besøger dyret og dets ejer, og ofte får vores dyreværnskonsulent en god snak med ejeren, som så retter op på de ting, der gav anledning til besøget. Dyreværnskonsulentens arbejde tager blandt andet udgangspunkt i dyreværnsloven, dyrevelfærdsloven. I grove tilfælde bliver politiet involveret.
Vil du anmelde dyremishandling som en dyreværnssag, så kan du gøre det her:
Hvis du påkører et dyr eller finder et dyr, der er kommet til skade, kan du ringe til dyrenes vagtcentral på tlf.: 1812. Telefonen er døgnbemandet, og du kan ringe fra hele landet.
Hvalpefabrikker
Oplever du større aktiviteter, der kompromitterer dyrevelfærden, skal du kontakte politiet. For eksempel, hvis du har mistanke om hvalpefabrikker, er det vigtigt, at du kontakter politiet, som både kan rådgive dig om, hvordan du skal forholde dig, og som kan modtage de oplysninger, du har og eventuelt arbejde videre med sagen.