Nogle gange er man nødt til at tage affære

Nogle gange er man nødt til at tage affære

En sen søndag i september blev en herreløs hunkat og hendes fire vildkillinger indleveret på vores internat af en bekymret borger, som havde fundet dem i en baggård i Aarhus midtby. Til trods for at kattene var kendt af flere i området, var hun den eneste, der tog affære.   

Livet som herreløs kat i det moderne Aarhus’ gader

Guldsmedgade – en historisk, travl gade i Latinerkvarteret, der forbinder hjertet af Aarhus til Nørre Allé. Blandt dyttende biler, susende cykler og travle menneskeben boede der længe en herreløs hunkat, som overlevede ved at tigge sig til mad fra det lokale pizzeria. Hun var en sky kat, der flere gange fik opmærksomheden af en lokal kvinde, der hurtigt begyndte at bekymre sig for hendes trivsel.

Den lokale kvinde Heidi har et stort hjerte, der banker for katte. Det var derfor let for hende lige så stille at blive ven med katten, som uden tvivl var en tidligere ejerkat. Trods katten var forsigtig overfor mennesker, var den ikke afvisende overfor forsigtig kontakt. Heidi følte sig derfor nødsaget til at gøre noget, da hun med en hurtig søgning på Facebook fandt ud af, at katten var herreløs og fremlyst – og boede i en baggård med fire killinger.

Bevæbnet med kattemad var Heidi og hendes nabo på en mission for at finde frem til kattene i baggården. Da de finder frem til baggården, var den tom, men Heidi skulle ikke gøre andet end at kalde på katten, før den kom frem fra sit skjul.

”Der gik ikke lang tid, så kom killingerne også frem fra det skur, de søgte læ i,” fortæller Heidi og fortsætter: ”Jeg havde taget noget af min egen kats mad med, og det spiste de med glubende appetit. Min nabo og jeg forkælede dem. Vi valgte at gå over til dem to gange om dagen, så de kunne få rigelig med dejlig mad. Men vi vidste jo også godt, at vi blev nødt til at gøre noget. Vi kunne jo ikke blive ved med det her, selvom det var hyggeligt”.

Heidi Hemmingsen var nødt til at tage affære

Heidi Hemmingsen indleverede kattene fra baggården i Guldsmedgade på vores internat. Hun står her med en af vores internats andre herreløse killinger.

Hjælp kattene, før det går galt

”Vi kom til at snakke med nogle, der boede der,” fortsætter Heidi. ”De var også bekymrede, men vidste ikke, hvad de skulle gøre ved det.”

Vejret havde skiftet, og det var begyndt at blive koldt og vådt. Samtidig var Heidi også bekymret for, hvornår killingerne ville begynde at følge med missemoren ud på vejen. Derfor lagde Heidi og hendes nabo en plan. Heidi anskaffede sig telefonnumrene på både ejeren af ejendommen, ejendomsadministratoren, samt en beboer, der kunne lukke dem ind i baggården i weekenden, nu da portens lås var blevet repareret. Herefter var det et spørgsmål om planlægning og tålmodighed.

”Vi blev ved med at komme der og gøre dem mere og mere trygge. Der gik måske 3 ½ uge, før vi en fredag aften så muligheden for at indfange dem alle,” fortæller Heidi. Det lykkedes dem i første omgang at indfange alle killingerne, og to dage efter fik de også fat på missemor.

Kattene endte i første omgang hjemme hos Heidi, som prøvede at tage sig af dem. Hun har før været plejemor for nødstedte katte og deres killinger. De har dog alle været håndtamme, hvilket ikke var tilfældet med killingerne fra Guldsmedgade. Kun få af dem viste en meget lille interesse for at have menneskekontakt.

Det er i nogle tilfælde muligt at gøre en vildkat tam. Det kan dog tage rigtig lang tid – og en gang imellem være helt umuligt. Heidi vurderede derfor, at opgaven var for stor for hende.

”Jeg arbejder jo og havde ikke tid til at sidde nok med dem. Jeg havde jo også mine egne katte”, fortæller hun. Derfor kontaktede hun vores internat i Tranbjerg for at få hjælp, selvom det var meget svært at give slip på hunkatten og killingerne.

”Jeg er på ingen måde i tvivl om, at det er det rigtige jeg har gjort, men det er stadigvæk hårdt”, fortæller Heidi. ”Man ved jo, at man har taget deres frihed fra dem, men jeg prøver hele tiden at tænke på alternativet.”

Hvad er et godt liv for en kat?

Al forandring er hård. Derfor var forvirringen over at være indfanget fra baggården og den efterfølgende indlevering på vores internat også tydelig at se i killingernes øjne. De krøb op i hjørnerne af deres nye bokse og hvæste ad vores internatsmedarbejdere, når de nærmede sig, som ihærdigt forsøgte at vænne dem til den hjælp, medarbejderne så gerne ville tilbyde dem. Den hjælp inkluderede tørre og varme omgivelser, rigelig med nærende kost og vand, dyrlægetjek og socialisering på en nænsom og hensynsfuld måde.

Men efter et liv på gaden blandt forsømmelige mennesker og chokket over det ukendte, kunne den svære beslutning internatsmedarbejderne stod overfor hverken ignoreres eller udelukkes. At leve i frygt og under konstant stress, trods de bedste forhold, er hverken et godt eller værdigt liv.

Efter godt en måned på vores internat, besluttede medarbejderne at de ikke kunne gøre mere. Ingen gav op – tværtimod! Den hårde beslutning blev taget med killingernes nuværende og fremtidige velvære i sinde. Tre ud af de fire vildkillinger fik derfor fred. Var de ikke blevet født i Aarhus’ gader blandt mennesker i vildrede, ville deres skæbne muligvis have set meget anderledes ud. Lige så vel som at deres skæbne muligvis havde været endnu mere dyster, hvis ikke Heidi og hendes nabo tog affære, så havde måske ingen af dem klaret skærene.

Kattens værdi – Danmark mangler en kattelov

Alt for mange herreløse katte render rundt i byens gader og lever under kummerlige forhold. Flere dyreværnsorganisationer har i årtier kæmpet for en kattelov, som ligestiller katten med hunden. Er man hundeejer, er det nemlig lovpligtigt at mærke og registrere sin hund, så den kan finde hjem igen, skulle den være blevet væk. Det gælder ikke for katten, som uden konsekvenser kan efterlades til et nyt, frygteligt liv som herreløs, der er præget af sult, tørst og sygdom, hvis ikke katten er blevet mærket og registreret i det danske katteregister.

Til trods for, at katten er det næstmest almindelige kæledyr i danske familier, er dens værdi ikke anset som værende på lige fod med hundens. Som den bliver overset i de danske byers gader, bliver kampen for dens anerkendelse i den politiske verden også tilsidesat. For på trods af, at The Voice of Pets i år samarbejdede med Anima og dyreværnsorganisationerne i DOSO om at indsamle 45.510 underskrifter til en ny kattelov, og overrakte dem til fødevareminister, Mogens Jensen i foråret, er meget ikke sket.

The Voice of Pets har dog været med til at indsende et høringssvar. Vi følger sagen derfra.   

Tag affære for fremtidens skyld

Som katteejer og stor katteelsker, var Heidi ikke i tvivl om, at hun var nødt til at gøre noget, da hun stod overfor missemor og de fire killinger. Set fra vores internats perspektiv, er Heidis initiativ meget prisværdigt og behjælpeligt. Ingen kan med sikkerhed gisne om kattenes fremtid, hvis ikke der blev gjort noget. Dog er internatsmedarbejderne gang på gang vidner til de forfærdelige konsekvenser ved livet som herreløs kat, hvilket oftest har en knap så lykkelig slutning. Heidi har i den forstand derfor reddet liv – og givet muligheden for en værdig afslutning på det.

”Jeg kan ikke svigte dyrene”, fastslår hun. ”Man er nødt til nogle gange selv at tage affære. Vi må hver gøre det, vi kan.”

Arbejdet på et internat er på ingen måde rosenrødt, men kan nærmere beskrives som en rutsjebanetur. Vores internatsmedarbejdere er alle stærke og hærdede mennesker, som har haft alt for mange misrøgtede og forsømte kæledyr i hænderne, der desværre blev forsøgt reddet for sent. Som regel samme dag udleverer deres hænder samtidig også en masse raske og glade kæledyr til nye liv i kærlige familier. Det er derfor et hårdt arbejde, hvor hovedet typisk må regere over hjertet, når der er tale om dyrenes trivsel.

Heidi drømmer om et kærligt hjem for missemor, hvor hendes behov kan blive mødt. ”Et rigtig dejligt sted, hvor hun kan klatre i træer, og hvor der måske er lidt græs og marker, så tror jeg, hun bliver en rigtig dejlig kat”, fortæller Heidi.

Vores internatmedarbejdere mener også, at missemor er en sød og kælen kat, som formegentlig ville trives rigtig godt med god plads omkring sig i et kattevant hjem. Vi ser gerne, at hendes fremtidige, nye familie kan aflæse hendes signaler og respektere hendes grænser, samtidig med at de kunne give hende den omsorg og kærlighed, som før er blevet hende nægtet.

Killingen, der er tilbage, er gået fra at være stresset og skræmt, til at være nysgerrig, opsøgende og kælen. Han skal stadig lige have lov til at se nye mennesker lidt an, før han hengiver sig til dem, men det er der ikke noget at sige til, efter den start på livet han har fået. I slutningen af oktober fik han sig en ny ven i form af en anden herreløs killing. De to er begge lidt forsigtige, men støtter sig til hinanden og kan på den måde klare hele verden sammen.

Missemor har fået navnet Selma. Selma og hendes killing, Falke, er snart klar til at finde deres nye hjem.

 

Du gør en forskel

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.