Ofte stillede spørgsmål under corona-krisen

Ofte stillede spørgsmål under corona-krisen

Af Laerke - 25. May 2020

Dyreinternatet under corona-krisen
– vi er her stadig for dig og dit kæledyr

 

Kan jeg kontakte jer på telefon?

Ja! Efterhånden som Danmark åbner mere op, er vi også så småt begyndt at udvide vores bemanding på internatet. Vi har derfor åbnet op for vores telefon igen fra kl. 10-12 alle hverdage, undtagen onsdag. Kontakt os på 87 33 44 40.

 

Har I åbent for besøg?

Mennesker og kæledyr har et helt særligt og fantastisk bånd – hvad vi kalder kæledyrseffekten – som vi savner at se i stor stil med gæster. Vi bliver dog nødt til at tage visse forbehold, så vi alle trygt kan begå os blandt hinanden på internatet, da det har vist sig, at virusset kan smitte via berøring af kæledyrs pels.

Det betyder derfor, at vi kun tager imod aftalte besøg i forbindelse med adoption på internatet. På denne måde kan vi planlægge vores dag og have et overblik over, hvor vores gæster har befærdet sig under deres besøg af et specifikt kæledyr på internatet. Det gør vi for at passe på alle vores besøgende, vores kæledyr og vores medarbejdere. Se mere nedenfor.

 

Kan jeg stadig adoptere et kæledyr fra jeres internat?

Ja! Ønsker du at adoptere et kæledyr hos os, beder vi dag lave en aftale. Grundet smittefaren, modtager vi kun besøg efter aftale – og af specifikke kæledyr. Send os en mail på info@thevoiceofpets.dk og aftal dit besøg. Henvend dig i vores butik, når du ankommer på internatet, og en medarbejder vil følge dig til det ønskede kæledyr.

 

Tager I stadig imod herreløse kæledyr?

Vores internat står altid til rådighed, hvis du har fundet et herreløst kæledyr. Kontakt os på info@thevoiceofpets.dk eller telefon 87 33 44 40 kl. 10-12 alle hverdage, undtagen onsdag.

 

Jeg står i en akut situation med et kæledyr. Kan I hjælpe?

Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe. Kontakt os på info@thevoiceofpets.dk eller telefon 87 33 44 40 kl. 10-12 alle hverdage, undtagen onsdag.

 

Har jeres butik åben?

Ja! Vores butik har åben for alle i vores åbningstider.

 

Kan jeg få mit kæledyr i pension?

Ja! Vores pensioner er åbne for både hunde, katte og kaniner. Du kan læse mere om vores pensioner her på hjemmesiden og bestille via mail. Kontakt os på pension@thevoiceofpets.dk.

 

Har I stadig lukket for tilgangen af nye frivillige/praktikanter?

Ja, desværre. Vi sætter stor pris på det arbejde, frivillige og praktikanter gør for os, men grundet smittefaren, kan vi ikke byde nye velkommen på internatet. Vi vil dog melde ud hurtigst muligt, når det bliver forsvareligt igen.

 

Jeg vil hjælpe. Hvordan kan jeg det?

Vi er en uafhængig organisation, som er dybt afhængig af frivillige bidrag. Støt os her på hjemmesiden eller på MobilePay 95 133 og giv din stemme til kæledyrene, som ingen har. Tusind tak!

 

Har du flere spørgsmål?

Se vores FAQ eller kontakt os på info@thevoiceofpets.dk, og vi vil prøve at vende tilbage til dig, når vi kan.

 

Tak for din forståelse!

 

Kun med din støtte er vores arbejde muligt

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.