Psykiatrisk servicehund

Psykiatrisk servicehund

Af Anne - 23. Jul 2020

Hvad er en psykiatrisk servicehund?

Menneskets bedste ven giver os mange glæder. Men hunde kan faktisk også nogle helt uvurderlige ting for mennesker med psykiske udfordringer. Som en nær og trofast følgesvend, hjælper hunden dem med at komme gennem dagligdagen og giver dem tryghed, hvor de færdes sammen.

De fleste kender nok begrebet ’servicehund’, og forbinder det måske mest med en hund, der assisterer en fysisk handicappet person. En psykiatrisk servicehund hjælper og assisterer et psykisk sårbart menneske, der har en psykiatrisk diagnose. Det gør den ved at aflæse sin ejers mentale tilstand, advare om påbegyndende anfald eller episoder og hjælpe ham/hende gennem dem.

Trinitas/The Voice of Pets har i de seneste fem år hjulpet en lang række mennesker til en bedre hverdag, ved at træne hund og ejer til at fungere sammen som et par, også kaldet en ekvipage. På den måde bliver hunden trænet til specifikt at kunne hjælpe sin helt unikke ejer. Når hunden er certificeret, må den bære servicehundevesten, som giver adgang til visse steder i samfundet, hvor man normalt ikke må have hund med, for eksempel i supermarkedet.

Hvem kan have glæde af en psykiatrisk servicehund?

Mennesker kan have stor glæde af en psykiatrisk servicehund, hvis de for eksempel har en af følgende diagnoser:

  • Angst
  • Kronisk stresssyndrom
  • PTSD – posttraumatisk stresslidelse

Den psykiatriske servicehund støtter mennesker med sådanne lidelser og giver mental støtte i hjemmet, og når dens ejer bevæger sig ud i samfundet. Har ejeren en psykiatrisk diagnose som for eksempel angst, kan det være svært at få en dagligdag til at hænge sammen. Den psykiatriske servicehund støtter ejeren med daglige aktiviteter, så ejeren:

  • Står op om morgenen
  • Kommer uden for en dør
  • Tager til nødvendige behandlinger eller lægetjek
  • Er social og indgår i sociale relationer med andre mennesker
  • Fastholder sit arbejde eller gennemfører sin uddannelse

 

Den psykiatriske servicehund gør en forskel

Livet med en kronisk psykiatrisk lidelse kan være svær. Her bruger den psykiatriske servicehund dens instinktive bånd til dets ejer til at hjælpe – og i flere tilfælde redde liv. Det beretter flere af vores brugere, som igennem os har fået deres hunde trænet til og certificeret som psykiatriske servicehunde.

Læs deres historier om hverdagen med en psykiatrisk servicehund.

 

 

Trine Bargmann

Kontakt vores koordinator for psykiatriske servicehunde, hvis du har spørgsmål til dette eller ønsker mere information

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.