Hvor meget grønt skal min kanin have?

Hvor meget grønt skal min kanin have?

Af Laerke - 23. Jun 2020

15% af kaninens foder skal bestå af grønt, herunder salat, grøntsager, samt blomster og urter. De 15% svarer til én deciliter grønt pr. kg. kropsvægt pr. dag. Kaninens daglige dosis grønt bør fordeles som 75% bladgrønt og 25% fra de resterende grupper.

Eksempel: Vejer din kanin 2 kg., skal den have 2 deciliter grønt om dagen. Det er altså 1½ deciliter bladgrønt (f.eks. salat, kål, planter og urter) og ½ deciliter grøntsager.

 

Må jeg give min kanin salat?

Nogle salattyper (f.eks. iceberg) bør du helt undlade at give til kaninen, da de indeholder lactucarium, som kan være skadeligt i større mængder. Vi anbefaler ikke de lyse salattyper, da de har et højt vandindhold og meget lidt næring. Fodr derimod med de mørkere og mere fiberholdige typer (som f.eks. romaine), da de indeholder flere næringsmidler. Hvis kaninen ikke er vant til at spise salat, kan for store mængder forårsage fordøjelsesproblemer. Introducer det derfor gradvist, så kaninens fordøjelsessystem kan følge med.

Her er en oversigt over de salattyper, du godt må give din kanin:

Salatsort

Vitaminer

Mineraler

Krølsalat K-, A- og B9-vitamin Jern, mangan
Rucolasalat C-vitamin Jern
Hovedsalat B1-, B2- og B3-vitamin Natrium
Romainesalat A- og C-vitamin Mangan, calcium og kalium
Pluksalat K-, A- og B9-vitamin Jern, mangan
Julesalat (endive) B-, C- og E-vitaminer Calcium, jern, zink, magnesium og fosfor
Rød krusbladet salat A- og C-vitamin Jern
Feldsalat C-, og B6-vitamin Jern
Radicchiosalat B9-vitamin Calcium, fosfor, kalium

 

Hvilke grøntsager må jeg give min kanin?

Grøntsager indeholder generelt en masse væske og vitaminer, som er vigtige for kaninens helbred og fordøjelse. Det høje indhold af væske sørger for at fugte kaninens tarmindhold og holde kaninens fordøjelse i gang. Når du fodrer kaninen med grøntsager, skal du sørge for at skifte mellem grøntsagerne og gerne give 2-3 forskellige typer om dagen. På den måde sikrer du, at kaninens kost er varieret.

Det er vigtigt, at du introducerer grøntsager langsomt og forsigtigt til kosten, og gerne kun én ny typer ad gangen. Lad være med at give kaninen store mængder i starten, da det kan føre til for blød afføring og diarré. Giv kaninen et lille stykke, og vent 24 timer. Hvis afføringen bliver tynd, så hold igen med at give kaninen mere af grøntsagen og prøv igen en anden gang. Hvis ikke afføringen er blevet tynd, kan du give kaninen et større stykke dagen efter. Sæt gerne 5-7 dage af til at introducere hver grøntsag.

Myten om gulerødder

I modsætning til hvad mange tror, bør kaniner ikke spise en masse gulerødder. Gulerødder har, ligesom frugt, et højt indhold af sukker og skal derfor kun gives i små mængder. Fodr hellere kaninen med de grønne gulerodstoppe, som indeholder A-vitamin.

 

Den rette mængde af både vitaminer og mineraler er vigtig for kaninen. De vigtigste mineraler for din kanin er magnesium, sodium, fosfor og calcium og kalium.   

Vitaminer:

  • A-vitamin: Godt for hud, knogler, tænder og syn (mindst én af de daglige grøntsager bør indeholde A-vitamin)
  • B-vitamin: Godt for nervesystemet, hår, hud og blod
  • C-vitamin: Godt for hud, brusk, knogler og blodkar
  • D-vitamin: Godt for knogler og tænder
  • E-vitamin: Godt for immunforsvaret
  • K-vitamin: Godt for knogler og blodomløb

Mineraler: 

  • Betacaroten: Godt for huden. Omdannes til A-vitamin
  • Calcium: Kalk. Godt for tænder og knogler
  • Folat: B-vitamin, godt for cellerne
  • Fosfor: Godt for opbygningen af DNA
  • Jern: Godt for blodet og ilttransporten
  • Kalium: Godt for blodkar
  • Karotin: Farvestof der findes i grøntsager. Omdannes til A-vitamin
  • Kobber: Bl.a. godt for centralnervesystemet
  • Magnesium: Godt for stofskifte, muskler og hjerte
  • Mangan: Godt for knogler og bindevæv
  • Natrium: Godt for muskler, nerver og saltbalance
  • Riboflavin: B2-vitamin. Godt for vækst, hud, hår og negle
  • Sodium: Andet ord for natrium, se ovenfor
  • Zink: Godt for immunsystemet

 

Her har du en liste over gode grøntsager til din kanin, fyldt med vitaminer og mineraler:

Grøntsag

Vitaminer

Mineraler

Rødbede C- og A-vitamin Magnesium, natrium, calcium og jern
Pastinak B-, C- og E-vitaminer Folat, jern, zink og kalcium
Artiskok C- og K-vitaminer Magnesium, jern, kalium, mangan og fosfor
Jordskok B-vitaminer Kalium og fosfor
Spinat* B-, C- og K-vitaminer Jern, kalium og magnesium
Selleri* B-, E- og K-vitaminer Kalium og fosfor
Peberfrugt C-vitamin Calcium, fosfor, kalium og magnesium
Squah/Zucchini** A-, B- og C-vitamin Kalium, fosfor, calcium og magnesium
Asparges C- og B-vitamin Kalium, fosfor og calcium
Græskar B- og C-vitamin Betacaroten, folat, calcium, kalium
Radisetoppe C-vitamin kalium, calcium og magnesium
Persillerod C- og E-vitamin Kalium, fosfor og jern

*Gives kun i begrænset mængder

**Gives kun i små mængder

Vær opmærksom på, at din kanin optager B-vitamin og K-vitamin, når den indtager sin natafføring. Gør din kanin ikke det, kan den have brug for et tilskud.

 

Hvilke grøntsager må jeg ikke give min kanin?           

Der er delte meninger om, hvorvidt man kan fodre sin kanin med forskellige kåltyper (inklusiv broccoli). Vi anbefaler ikke kål som kaninfoder, da det ikke er alle kaniner, der tåler kål lige godt. 

Giv aldrig din kanin:

  • Kartofler
  • Løg
  • Avocado
  • Bønner
  • Tomatplanter
  • Ærter og majs*

*Lad vær med at fodre selve ærten og majsen til kaninen, da de ikke kan fordøje hinden på dem. Men giv gerne din kanin ærtebælge.

 

Hvilke planter må min kanin få?

Den vilde kanin kender helt instinktivt til og undgår giftige planter i naturen. Tamkaninen kan dog ikke selv sortere dem fra, men spiser derimod, hvad den bliver givet. Her en liste over de planter, du uden fare kan give din kanin:

Plante

Vitaminer

Mineraler

Fennikel C-vitamin og folat Kalium
Tidsel    
Brændenælde A- og C-vitamin, Jern, kalium, mangan og kalcium
Brøndkarse B6-vitamin Jern, mangan
Koriander A-, B-, C- og K-vitamin Zink, calcium, jern, fosfor, kalium og magnesium
Frisk basilikum A-, B-, C- og K-vitamin Jern, calcium, mangan, magnesium og kalium
Timian C-vitamin Kalium og jern
Rosmarin A-, C-, E-, B1- og B3-vitamin Calcium og jern
Salvie K- og B6-vitamin Jern, calcium og mangan
Persille C- og K-vitamin Kalium, calcium og jern
Dild A-, B-, og E-vitamin Kalium og calcium
Mynte C- og E-vitamin Folat, kalcium og jern
Citronmelisse C-vitamin  
Skvalderkål C-vitamin Jern, kalcium, magnesium og karotin
Fuglegræs C-vitamin Riboflavin, magnesium, jern og sodium
Hundegræs    
Kløver B3-vitamin Calcium

 

Nedenstående planter virker vanddrivende, og kan derfor være gode for kaniner med mild diarre/tynd mave, men kan selvfølgelig også fodres til raske kaniner:

Plante

Vitaminer

Mineraler

Mælkebøtte* A-vitamin Kalium
Vejbred C- og K-vitamin  
Burresnerre C-vitamin  
Almindelig røllike    
Brombærblade    
Hindbærblade    
Vilde jordbærblade    

*Gives i små mængder

Giver du din kanin vilde- eller haveplanter, skal du sørge for, at disse ikke har været udsat for pesticider eller forurening.

 

Hvilke planter må jeg ikke give min kanin?    

  • Rhododendron

(Opdateres snarest…)

 

Din kanins velvære afhænger i høj grad af dens kost. Er du i tvivl, om du giver din kanin det korrekte foder? Vores dygtige ernæringsterapeut, Dorthe Pedersen, hjælper dig på rette vej!

 

Book ernæringsrådgivning eller foderanalyse v. Dorthe Pedersen

Vælg et tidspunkt via linket
Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg J

Kun med din støtte er vores arbejde muligt

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.