Slædehunden Saxo er i en liga for sig

Slædehunden Saxo er i en liga for sig

I 2015 adopterede Per Hammerum den grønlandske slædehund Saxo fra vores internat. Sidste år var Per udsat for en ulykke, og nu sætter han Saxos behov først. Derfor flytter Saxo til Finland for at fuldende sit formål: at blive en rigtig slædehund.

Da Per mødte Saxo

Per Hammerum voksede op med schæferhunde på Sjælland. Hans første egen hund, Vaks, var en blanding mellem en grønlandshund og rottweiler. Herefter kom rottweileren Sine, den amerikanske bulldog Tyson, hans søn Kurt og bulldog-blandingen Garbo. Per beskriver sig selv som lidt af en ”hundetosse”.

Men Per havde altid haft en anden slags hund i tankerne. ”Det havde altid været min drøm at få en grønlandsk slædehund. Især grønlandshundens styrke og vilje til at arbejde appellerede”, fortæller Per.

I 2015 modtog The Voice of Pets de tre grønlandske slædehundehvalpe Rudolf, Rasmus og Ronja. Ejeren kunne ikke finde et nyt hjem til dem, og de blev derfor indleveret på internatet i Tranbjerg. Kuldet var menneskevante, kunne løftes og håndteres, og var allerede som hvalpe ved at lære at gå i snor.

Per tog chancen for at udfylde drømmen om den grønlandske slædehund og drog mod Jylland for at møde kuldet. Da han kom, var der én, der fangede hans opmærksomhed. ”Jeg var ovre at kigge på kuldet. Jeg havde hørt, at der var en tæve, Ronja, som ikke var afsat. Da jeg så hende, blev jeg helt forelsket”, fortæller Per.

Ronja fik navnet Saxo, et navn som han mange år forinden havde besluttet sig for.

Tilpasset træning

Hos Per udfolder Saxo sig til den hund, hun er i dag. ”Saxo er totalt kærlig, og hun er imødekommende overfor alle mennesker. Selv hanhunde har hun ikke noget problem med”, fortæller Per.

Grønlandshunden, som det ligger i navnet, stammer fra Grønland, hvor de bruges primært som slædehunde. Hvis hunden skal kunne bruges som trækhund, skal dens træning planlægges med omhu, for det er vigtigt, at den har opbygget de rette muskler. Ifølge de grønlandske myndigheder betyder det blandt andet, at hundene først må lære at trække, fra de er omkring ti måneder.

Slædehundens ophav er centralt i Pers forståelse af, hvad en grønlandsk slædehund er. ”En slædehund er ikke en slædehund, hvis ikke den trækker en slæde. Så kan man kalde det en polarhund”, griner han. Derfor begyndte Saxo med træningsformen weightpull, hvilket foregår ved, at en hund iført en specialsyet sele trækker en kæde med vægt for enden. ”Det er lidt ligesom stærkmandstræning eller crossfit for hunde”, forklarer Per.

Flere af Pers hunde er blevet trænet i weightpull. Det var igennem sine oplevelser her, at han igen fik øjnene op for de polare racer og deres egenskaber i træk. Weightpull startede i USA netop for at holde slædehunde i form uden for slædeløbssæsonen, og det har senere udviklet sig til en sport.

Og når hundene trækker de store læs for at vinde medaljer, kan det godt se voldsomt ud. Men hundene bliver trænet i årevis, inden de begiver sig ud i konkurrence. ”Folk tror, man tager en lille hund, og så går de ud og trækker to tons. Det gør de ikke. Det tager op til fire år at træne en hund til sporten”, fortæller Per.

Det vigtigste er dog, at det er den rette hund: ”Hunden skal have viljen til det. Den skal synes, det er sjovt”, siger Per. Han er heller ikke i tvivl om, hvorvidt Saxo er fan af sin træning: ”Det kan jeg se på hende. Hun går helt i selvsving, så snart hun får sin sele på”.

Saxo opfylder også Pers drøm om den grønlandske slædehund. Hun vinder gentagne gange medaljer i DM i weightpull – først sølv, derefter guld. Med Per ved sin side løber hun syv kilometer på kun 24 minutter. Faktisk brillerer hun i det meste, hun prøver:

”Hun går 24-timers spor, som om det er blevet lagt for en time siden. Hun er virkelig dygtig”, fortæller Per stolt.

 

Weightpull kan være for alle racer. For den gennemsnitlige hund er weightpull dog en helt anden slags træning, end hvad den er vant til. Det kræver gradvis, tålmodig træning af din hund, før den når til et punkt, hvor den kan trække vægt, og som ved styrketræning er der risiko for permanente skader, hvis ikke det udføres korrekt. Rådfør dig med en hundetræner eller –terapeut, hvis du er i tvivl, om din hund er egnet til weightpull.

På internatet i Tranbjerg har vi brugt weightpull til stressreducering af rastløse og hyperaktive hunde. Hunden mærker sig selv bedre, når den får modstand i form af en smule vægt, da den derfor skal arbejde mere for at komme fremad. Dermed bliver hunden fysisk aktiveret i et roligt tempo, i rolige rammer. Stressreducering behøver nemlig ikke foregå på en måde, hvor hunden kører højt i gear – her kan solid fysisk træning som weightpull give dem afløb for deres energi.

Hvis du overvejer at begynde med weightpull med din hund, foreslår vi, at du selv undersøger, hvordan træningen bedst udføres for din hund, så den ikke lider fysisk eller psykisk overlast. Der findes mange weightpull klubber, hvor du kan hente råd til nybegyndere, som for eksempel Dansk Weightpull Klub.

Er din hund begyndt til weightpull, anbefaler vi, at den regelmæssigt får lavet tjek af dens bevægeapparat. Hos en hundemassør gennemgås muskler og sener for eventuelle skader.

Per sender Saxo til Finland

Saxos træning har krævet hårdt fysisk arbejde fra både hende og Per. Sidste år var Per dog udsat for en højresvingsulykke. Efter operationer og genoptræning står det klart: ”Jeg kommer aldrig til at løbe eller cykle igen. Det er jo synd for Saxo, fordi det er jo det, der ligger i hendes gener”, konstaterer han.

En beslutning blev derfor taget i løbet af foråret. Per begyndte at lede efter et sted, der havde erfaring med grønlandshunde, og som kunne overtage Saxo. Derfor var det naturligt, at han kiggede mod Norden, hvor han i Finland fandt en kennel, der hedder Nordicdreams. En kennel som ifølge Per går op i hundenes velfærd. Han er heller ikke i tvivl om, at kennelen er det rigtige sted for Saxo: ”Hun får et bedre liv i fremtiden, end hvad jeg ville kunne give hende efter ulykken. Et bedre fremtidigt liv”, fortæller han.

Grundet coronakrisen kom Saxo ikke afsted helt som planlagt – det var først meningen, hun skulle være rejst til Finland i starten af året. Nu prøver Per at få Saxo sendt til Lapland sidst i juli 2020. Og selvom han ved, at Saxo får det godt, bliver det svært at sige farvel: ”Jeg kommer til at fælde en tåre. Jeg har jo haft hende, siden hun var otte uger gammel”.

Selvom Per og Saxos veje skilles, så er han dog langt fra færdig med hunde. Med øje for sit helbred kan han stadig deltage i hundeudstillinger. For tre år siden tog Per også opdrætteruddannelsen hos Dansk Kennel Klub, og for to år siden fik han det påkrævede kennelmærke fra den internationale kennelorganisation, World Canine Organization, også kendt som FCI.

”Så jeg kommer nok til at gå den vej i mine gamle dage”, siger den selverklærede hundetosse Per.

Du gør en forskel

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.