
Sundhed for din hund
Sundhed er en helhedsbetragtning
En sund hund har brug for pleje, både fysisk og psykisk. Vi ser altid på hunden som en helhed, fordi det indre hænger sammen med det ydre. Vores dygtige fagfolk kan rådgive dig om stort set alt og hjælpe dig og din hund godt på vej, så I får det bedste liv sammen.
Rådgivning om hundeadfærd og adfærdsbehandling
Oplever du, at din hund har en uønsket adfærd, er det vigtigt, at du kontakter en professionel hundetræner/-terapeut, fordi du ellers kan forstærke en uønsket adfærd, hvis du griber opgaven forkert an. Vi hjælper dig med at få rettet op på problemet hjemme hos dig selv, så vi kan observere jer sammen i jeres vante omgivelser. Få adfærdsrådgivning gennem os.
En adfærdsbehandling udføres af én af vores dygtige hundetrænere/-terapeuter og omfatter:
• Ét besøg af 2 timers varighed
• Gennemgang af problematikker/uønsket adfærd
• Praktiske øvelser til at styrke løsningen
• Skriftlig handle-/træningsplan
• Opfølgning af en halv times varighed på telefon
Prisen afhænger af omfanget og sædvanligvis mellem 2.000,00 -2.500,00 kr. plus kørsel. Taksten for kørsel følger statens takster (indenfor en 15 km radius fra Tingskoven 5, Tranbjerg er kørsel gratis).
Det er muligt at købe/tilkøbe en enkelt times konsultation for 550 kr.
Hundemassage kan forebygge skader

Hundemassage lidrer smerter, kan forebygge skader og mindske hundens stressniveau.
Hundemassage løsner op og lindrer spændinger, både fysisk og psykisk. Massage får hundens krop til at udskille oxytocin (kærlighedshormonet) og nedsætter derigennem stressniveauet i kroppen. Massage kan også styrke hundens bevægeapparat og hjælpe efter skader og operationer.
For at tilrettelægge behandlingen individuelt, laver vi inden massagen et klinisk tjek, som omfatter en analyse af hundens gang og eventuelle smertereaktioner, samt en gennemgang af hundens sygehistorie. Du vil desuden få nogle få nemme øvelser med hjem, som vi kan følge op på til efterfølgende konsultationer.
Behandler Karina Hindborg er uddannet dyrlægeeksamineret fysiologisk hundemassør.

Book hundemassage ved vores behandler Karina Hindborg
Hvalpetjek

Kom godt fra start med et hvalpetjek, så I får et godt liv sammen.
Har du fået dig en hundehvalp, er det vigtigt, at I kommer godt fra start.
Vi laver et klinisk tjek af din hvalp, og det betyder, at vi analyserer dens gang. Vi tilvænner den til massage og øver den i at bevare roen. Vi vil desuden vejlede og rådgive om pelspleje, foder og ernæring. Hvalpetjekket er for hvalpe op til 6 måneder.
Behandler Karina Hindborg er uddannet dyrlægeeksamineret fysiologisk hundemassør.

Book et hvalpetjek ved vores behandler Karina Hindborg
Ernæringsrådgivning gør en forskel

Med ernæringsrådgivning og indsigt i kost hjælper du din hund til et sundt liv.
Kosten har stor betydning for dyrets fysiske og mentale sundhed. Fungerer kroppen ikke optimalt, opstår der en ubalance, som kan påvirke hundens adfærd og trivsel.
Vi observerer hundens bevægelser, pels og adfærd, og rådgiver dig om, hvordan du bedst fodrer din hund.
Kun med din støtte er vores arbejde muligt
Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.