Kloklip

Kloklip

Af Laerke - 31. Mar 2020

Kaniners klør vokser hele tiden, og derfor anbefaler vi, at din kanin får klippet kløer ca. hver anden måned med en speciel kloklipper. Brug aldrig en saks eller negleklipper beregnet til mennesker, da der er risiko for, at din kanins kløer flækker. Inde i neglen løber en blodåre, som ikke må klippes i, da det er smertefuldt for kaninen og bløder kraftigt. Du skal være opmærksom på, at blodåren kan være svær at se på kaniner med mørke kløer.

Det er også vigtigt at være opmærksom på at holde kaninen korrekt. Holder du ikke din kanin fast nok, kan den sprælle og gøre processen meget vanskelig. Holder du den alt for hårdt, kan du i værste tilfælde påføre din kanin skader på rygsøjlen.

I naturen bliver kaniners kløer slidt ned, når de graver huler og gange, men da det er de færreste kaninejere, der kan tilbyde den mænge gravetid, er det nødvendigt at gøre noget aktivt for at holde kaniners kløer.

Ønsker du at få din kanins kløer klippet af en professionel, tilbyder vi kloklip på vores internat.

 

Book kloklip

Vælg et tidspunkt via linket
Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg J
149 kr.

Kun med din støtte er vores arbejde muligt

Hvert år hjælper vi flere hundrede nødstedte kæledyr og forener dem med en kærlig familie. De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.