Susanne måtte kæmpe i seks år, før hun fik sin servicehund

Susanne måtte kæmpe i seks år, før hun fik sin servicehund

At få støtte og selskab af en psykiatrisk servicehund er noget, der hjælper mange psykisk sårbare, men det kan være en udfordring at få tildelt en. 60-årige Susanne har PTSD og kæmpede i seks år, før hun endelig fik kontakt til Trinitas/The Voice of Pets, som kunne hjælpe hende med at få en psykiatrisk servicehund.

En traumatiserende oplevelse i udlandet blev vendepunktet i Susannes liv. Med en PTSD- og depressionsdiagnose blev en psykiatrisk servicehund hendes eneste håb for en fremtid. Men den boligforening, som Susanne fra Østerbro boede i, da hendes kamp startede, tillod ikke hunde – heller ikke servicehunde.

Da hun ville søge dispensation for dette, fik hun blot at vide, at hun selv måtte tage det op på generalforsamlingen. For mange er det grænseoverskridende at stille sig op og tale foran en forsamling, men som psykisk sårbar, kan dette føles uoverskueligt og uoverkommeligt.

At give op var ikke en mulighed

Den næste generalforsamling blev afholdt næsten et helt år senere, og efter at have fortalt sine naboer om de psykiske udfordringer, hun dagligt kæmper med, blev hendes forslag alligevel stemt ned, og hun måtte opgive at få dispensation.

Flere gange forsøgte Susanne at få økonomisk støtte til en servicehund fra kommunen, men gang på gang fik hun afslag. Men hun var stålsat og gav ikke op, så de næste fem år sparede hun flere tusinde kroner op trods et lavt månedligt rådighedsbeløb.

”Jeg var så ensom og dybt ulykkelig. Det eneste, der holdt mig i live, var det lille spinkle håb om måske en dag at få råd til en servicehund,” fortæller Susanne om oplevelsen.

Kampen gav endelig pote

Heldigvis fik hun kontakt til Trinitas/The Voice of Pets, som arbejdede med certificering af psykiatriske servicehunde, og gennem dem fandt hun sin nye ledsager, Kiki. Mens Kiki blev oplært som servicehund, boede Susanne i et koldt sommerhus vinteren over, da hun ikke måtte medbringe hunden til sin nye lejlighed, med mindre den var certificeret som servicehund. Men det blev den!

”Endelig, efter seks års kamp, fik jeg skønne Kiki, som virkelig helt bogstavelig talt reddede mit liv,” fortæller Susanne om hunden.

Kiki er der altid for hende og med hende, særligt når ensomheden tager over, og hun føler, at alle andre, både venner og familie, vender hende ryggen og ikke vil se hende mere: ”Hun hjælper mig kort sagt med alting. Hun hjælper mig med at overleve og med at komme ud af sengen om morgenen. Hvis jeg ikke havde haft Kiki, havde jeg ikke haft noget at leve for. Særligt julen er svær at komme igennem helt alene, når man ikke er inviteret nogen steder, og ingen kontakter en.”

Susanne har et råd til andre, der kæmper med psykiske udfordringer: ”Gør, som Charlie Chaplin synger: Smile, though your heart is aching.”

 

Du gør en forskel

De mange glæder kæledyr giver os, og den mentale styrke kæledyr giver psykisk sårbare, er uvurderlig. Vi er helt afhængige af frivillige bidrag, og vores arbejde er kun muligt, når mennesker som dig hjælper os.

Jeg vil hjælpe

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.