To-faktor-godkendelse

Af Laerke - 15. Feb 2021

To-faktor-godkendelse for donationer

To-faktor-godkendelse gør det nu mere sikkert at handle og donere via nettet. To-faktor-godkendelse er et ekstra lag af sikkerhed for dig, når du handler online. Det giver dig en større sikkerhed og har til hensigt at mindske risikoen for svindel og misbrug.

De nye EU-krav til onlinehandel trådte i kraft d. 4. januar 2021. Dette betyder, at du fremadrettet skal godkende dine betalinger på nettet en ekstra gang med enten NemID eller en personlig kode (to-faktor-godkendelse).

Sådan gennemfører du en donation med to-faktor-godkendelse: 

  1. Gå til siden støt
  2. Opret din donation ved at indtaste dine oplysninger
  3. Vælg betalingskort som betalingsmetode
  4. Indtast dine kortoplysninger
  5. Godkend betalingen
  6. Godkend endeligt betalingen på en af de to følgende måder:
    • Godkend med NemID-app eller NemID nøgleviser
    • Godkend med SMS-kode

OBS! Du har ikke længere mulighed for at bruge NemID-papnøglekort.

Anvender du en engangskode og personlig kode, modtager du en engangskode på SMS. Denne kode skal du indtaste sammen med din selvvalgte personlige kode. Dette kræver, at du har registreret dit mobilnummer og et kodeord til dit betalingskort. Dette kan du gøre på Nets hjemmeside – læs mere hos Nets.

 

to-faktor-godkendelse

 

Gælder to-faktor-godkendelse også for MobilePay?

Benytter du MobilePay er der allerede indbygget to-faktor-godkendelse for din betaling. Derfor bude du ikke møde nogen yderlig godkendelse.

Sådan gennemfører du en donation med Mobilepay: 

  1. Gå til siden støt
  2. Opret en donation ved at indtaste dine oplysninger
  3. Vælg MobilePay som betalingsform
  4. Indtast dit mobilnummer og tryk “fortsæt”
  5. Herefter får du en betalingsanmodning fra MobilePay på din mobil, som du skal godkende (du har 5 minutter)
  6. Godkend betalingen på din mobil

OBS! Du kan opleve, at du skal godkende din første netbetaling med Mobilepay med NemID. Her kan du godt bruge nøglekortet (papkortet).

Læs eventuelt mere på Forbrugerrådet Tænks hjemmeside:
Online shopping: beskyt dit betalingskort med 2-faktor godkendelse

Har du brug for hjælp?

Hvis du har udfordringer med din to-faktor-godkendelse, vil vi meget gerne hjælpe dig. Vi gør vores bedste for at besvare din henvendelse så hurtigt som muligt.

 

Trine Bargmann

Servicecenterchef, The Voice of Pets

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.