Vaccination kan redde kaninliv

Vaccination kan redde kaninliv

Foråret er lige om hjørnet, og det betyder risiko for, at kaniner smittes med den dødelige VHD-virus. Du kan beskytte din kanin ved at få den vaccineret. Efter 3 uger vil din kanin være immun og dermed beskyttet.

Foråret og sommeren er højsæson for den dødelige virussygdom VHD. Foråret venter lige om hjørnet, derfor er det vigtigt allerede nu at snakke med din dyrlæge om vaccination, for din kanin er først immun 3 uger efter vaccination.

“Bliver din kanin smittet, så dør den nærmest med sikkerhed. Kun ganske få overlever sygdommen. Men ligesom det er muligt at vaccinere og dermed beskytte hunde mod for eksempel hundesyge og parvovirus, så har vi heldigvis også nu mulighed for at vaccinere vores kaniner, og dermed give dem beskyttelse mod myxomatose og VHD1 og VHD2, forklarer Dorte Nørgaard, som er dyrlæge på Abild Dyreklinik i Aarhus og fortsætter:

“Vi er så heldige at tilse mange kaniner i klinikken og hos os oplever vi, at langt de fleste kaninejere er opmærksomme på muligheden og får vaccineret. Det er nok ikke tilfældet alle steder i landet, og derfor er det en god ide at gøre opmærksom på vaccinen”.

VHD står for viral haemorrhagic disease. Sygdommen, der er forårsaget af en virus, opdeles i to typer VHD1 og VHD2, som begge er meget smitsomme. Smitten sker ved kontakt med væsker fra en syg kanin, for eksempel urin, snot eller blod, men også afføring kan indeholde virus.

“Den årlige vaccine dækker begge de to varianter af VHD samt myxomatose, også kaldet kaninpest, som også er en dødelig sygdom. Din kanin bør vaccineres første gang ved 5 ugers alderen og derefter årligt. Kaninen er først immun 3 uger efter vaccinationen, derfor bør du tage alle forholdsregler med god hygiejne, ingen kontakt med andre kaniner, ingen indsamling af grønt fra naturen osv. Hygiejne er vigtig for at holde potentiel smitte væk,” påpeger Dorte Nørgaard.

Sommerhalvåret er højsæson

Foråret og sommeren er højsæson for smitte, fordi vilde kaninunger, som kun i få uger efter fødslen er beskyttet af deres mors immunitet, kan optage smitten og efterlade smitsom urin og afføring rundt omkring i naturen. VHD2-typen kan også smitte harer, som kan videregive smitten på samme måde, som kaniner kan.

“Om foråret og om sommeren indsamler mange kaninejere grønt fra naturen, og det er på et tidspunkt, hvor virus kan findes mange steder i naturen. Så risikoen for smitte kan være stor, så længe din kanin ikke er vaccineret”, fortæller Dorte Nørgaard.

vaccinationSmitte mellem kaniner

Vilde kaniner kan smitte tamkaniner, blandt andet ved direkte kontakt, men også indirekte ved at du indsamler grønt fra naturen med urin eller afføring på fra vilde kaniner. Også insekter kan viderebringe virus. Derfor bør du kun indsamle grønt i områder, hvor der ikke findes vilde kaniner eller harer, og sørge for at tjekke dine sko og tøj for urin og afføring, når du kommer hjem.

Virus kan også sidde på kaniners tæpper, seler, strøelse, foder, vand, redskaber til rengøring osv. Har du derfor en kanin, som ikke er vaccineret, bør du undgå kontakt med andre kaniner og deres ting, for ellers kan du indirekte viderebringe virus via dine hænder, dit tøj og sko.

Undgå sammenblanding af kaniner

Bonding af kaniner, der ikke er vaccineret, er ligeledes en stor risiko at løbe.

“Sammenblanding af kaniner, der ikke er vaccineret, bør man holde sig fra. VHD er en meget smitsom sygdom, ikke kun for din egen kanin, men også for andres. De eneste situationer, hvor vaccination kan diskuteres nødvendigheden af er, hvis du har en indekanin og er meget omhyggelig med, hvad og hvor du indsamler grønt, og du og din kanin ikke ser andre kaniner. Men tal altid med din dyrlæge om din situation, så I kan finde den bedste løsning for din kanin”, siger Dorte Nørgaard.

Læs mere om VHD, og hvorfor det er vigtigt at vaccinere din kanin:

 

Hvad er VHD, også kaldet kaningulsot?

VHD er en meget smitsom virussygdom, der i langt de fleste tilfælde er dødelig. Sygdommen kan ikke behandles. I Danmark oplevede vi VHD første gang i 1990, og siden har vi set de to varianter VHD1 og VHD2. VHD1 kan ramme både tamkaniner og vildekaniner. VHD2 kan også ramme harer. VHD står for ’Viral haemorrhagic disease’, formodentlig fordi virus forårsager indre blødninger.

VHD er en anmeldepligtig sygdom, som af myndighederne er vurderet til at have en negativ samfundsøkonomisk eller produktionsmæssig betydning. Det betyder, at dyrlægen, der opdager sygdommen, har pligt til at informere myndighederne.

 

Hvad er sygdomstegnene for VHD?

Fra det tidspunkt kaninen bliver smittet, til den udviser tegn på sygdom, går der kun 24 til 72 timer. Ofte når man ikke at opdage symptomerne, inden kaninen pludselig er død.

Tegn på sygdom hos kaninen er:

  • Mistet appetit
  • Feber
  • Hurtig vejrtrækning
  • Blødninger fra næse, mund, endetarm og andre kropsåbninger
  • Leversvigt, som medfører, at blodet ikke kan størkne, derfor får kaninen indre blødninger
  • Slimhinderne får en gullig farve, som skyldes gulsot forårsaget af leversvigt
  • Død indenfor 48 timer efter første symptomer

Kaniner kan være syge uden at udvise symptomer. Pludselig er kaninen død, uden at døden kan forklares andet end ved yderligere undersøgelser af blodprøver og ved obduktion. Dødeligheden ligger på omkring 80-90 procent. Det er mest unge kaniner, der bliver ramt af VHD1. Her er dødeligheden omkring 70-90 procent. Enkelte kaniner får et mildt forløb, som kan strække sig over 1-2 uger, inden kaninen dør. Kun få overlever og bliver immune overfor sygdommen resten af livet.

Hvordan smitter VHD?

Virus fra syge kaniner udskilles fra øjne og mund og fra urin og afføring. Raske kaniner optager nemt virus gennem øjne, mund og næsebor.

VHD smitter derfor ved:

  • direkte kontakt mellem kaniner
  • indirekte kontakt med den syge kanins foder, vand, strøelse, tæpper, redskaber mm.
  • via ådselædere, fugle, insekter mm.
  • produkter fra smittede kaniner, så som uld, kød, skind.

VHD er meget modstandsdygtig og kan modstå udtørring, nedfrysning, opvarmning op til 40 grader. Virus kan overleve ved stuetemperatur i mere end 100 dage.

 

Kilder: Fødevarestyrelsen; Wikipedia; netdyredoktor.dk

 

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre dig den bedst tænkelige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at klikke videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.